Efterløn
d. 3 juli 2012

Jeg er 54 år. Jeg fik konstateret sclerose for 1 år siden og arbejder stadig. Skal jeg få min efterløn udbetalt, eller kan jeg gå på efterløn, når jeg bliver 63 år, når jeg har sclerose.

Jeg forstår det sådan, at du arbejder på almindelige vilkår og har planer om at fortsætte med at arbejde.  

Du spørger om du skal anmode om at få dit efterlønsbidrag udbetalt. Det er en personlig afgørelse. Du skal være opmærksom på, hvilke rettigheder du så ikke længere har mulighed for. Din A-kasse kan oplyse dig yderligere herom.  

Du spørger om du kan modtage efterløn som 63 årig med sclerose. Jeg tror, at du tænker på, at der i forbindelse med anmodning om efterløn ikke må være sygemeldt. A-kassen kan i den forbindelse evt. anmode om en erklæring om rådighed og sygefravær og skal i øvrigt vejlede dig herom.

Skrevet d. 3 juli 2012