Dykning og MS
d. 23 september 2010

Jeg vil meget gerne lære at dykke, det er en gammel drøm og samtidig en forberedelse på næste sommerferie med Australien og koralrevene som rejsemål.

Søgning på nettet fortæller kun om, at MS symptomer og dykkersyge symptomer kan forveksles, men derudover er der ikke megen vejledning at finde.
Hvad mener experterne, er der noget i vejen for at en
"sund" ms-patient dykker? Jeg vil meget gerne mere end dykke med snorkel.

Der er intet i vejen for at man kan dykke (snorkle eller med trykflasker) hvis man har MS. 
Hvis man føler at tryk eller temperaturforhold ændrer ved de symptomer man normalt føler (Uhthoff fænomen, se:
 http://www.scleroseforeningen.dk/da/Spoerg-eksperterne/Spoergsmaal/Laege...  
bør man tilrettelægge sin dykning efter det. Man skal selvfølgelig også følge de gældende anvisninger for dykning og aldrig dykke alene.

Skrevet d. 23 september 2010