Gå til hovedindhold

Dukan kuren, vægttab og sclerose

Spørgsmål

Hvad siger Dukan kuren til sclerose diagnosen. Jeg er en kvinde på 39 år med attakvis sclerose. Jeg gik diagnosen sidste år i maj, men havde debu symptomer for 22 år siden. Får Avonex som behandling.
Jeg syntes denne Dukan kur lyder rigtig godt. Jeg vil gerne tabe mig.

Svar

Dukan kuren er en såkaldt protein-kur med et lavt indtag af kulhydrater. Det er meget oppe i tiden med kurer, hvor man skal spise store mængder protein og lidt eller nærmest intet kulhydrat. Vægttab, velvære og mere energi er typisk de løfter, som disse kurer slår på. Og Dukan kuren lover endda, at man kan spise ubegrænset, så man ikke behøver at føle sig sulten hele tiden.

Rent fagligt kan jeg ikke anbefale at gå på en kur. Det drejer sig om at lægge sin livsstil om, sådan at man 80-90 % af tiden spiser det rigtige, og får motioneret i hvad der svarer til ca. 30 minutter om dagen. Fokus skal ikke være på at forbyde en masse fødevarer, men om at finde en balance i det daglige sådan, at kroppen får tilført de rigtige næringsstoffer i de rette mængder, og at der samtidig også er plads til chokolade, slik og kage m.m. i begrænsede mængder.

Når man gerne vil tabe sig gælder det om, at tilføre kroppen mindre energi end hvad den har behov for. På den måde tvinger man kroppen til at tære på sine fedtdepoter. Samtidigt er det vigtigt at man spiser varieret for at sikre, at kroppens behov for de forskellige næringsstoffer bliver dækket. Derfor skal man hver dag spiser kulhydrater, fedtstoffer og protein samt alle vitaminer og mineraler. Ved at spise efter de 8 kostråd, som er Fødevarestyrelsens officielle kostanbefalinger til voksne, opnår langt de fleste danskere dette. Kostrådene er ikke som sådan slankeråd men råd om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Ved at koble nogle relativt enkle overordnede principper på kostrådene, kan du tabe dig i et for kroppen fornuftigt tempo med et vægttab på ca. ½-1 kilo om ugen.

Du skal spise mindre portioner, så der skal altså mindre mad på tallerkenen. Du skal faktisk spise ca.1/3 mindre end du plejer. Det lyder måske voldsomt, men rigtig mange af os har en tendens til at overspise, og vi har vænnet os til, at vi først føler os mætte, når mavesækken er helt og aldeles udspilet. Spis over minimum 20 minutter og gerne 30, så hjernen kan nå at følge med, og mæthedsfornemmelsen kan nå at indfinde sig, inden du tager 2. portion. Efter ca. 4-7 dage har du vænnet dig til at spise mindre, så hold ud! Og ved at vælge de rigtige fødevarer kan du faktisk også putte mere på tallerkenen. Du skal spise 3 hovedmåltider (morgen, middag og aften) samt 2-3 mellemmåltider.
Dukan kuren lover, at man ikke kommer til at føle sig sulten, men det er altså en helt naturlig følelse, som vi alle sammen bør opleve flere gange dagligt. Du skal selvfølgelig ikke blive ”ulve-sulten”, men ved at spise fornuftige mellemmåltider skulle dette også gerne kunne undgås.

Kosten skal primært være baseret på grøntsager, grove fuldkornsprodukter, magert protein og frugt.

Man kan anvende en tallerkenmodel for at illustrere fordelingen af fødevarer til eksempelvist et aftensmåltid: ½ delen af tallerkenen fyldes med grøntsager – gerne de grove, ¼ del af magert protein og ¼ del med kartofler, groft brød, ris (gerne brune), bulgur, speltkerner, linser, tørrede bønner, pasta (gerne den grove slags) m.m.

Grove grøntsager har et højere indhold af kostfibre (og vitaminer og mineraler), hvilket er sundhedsfremmende for alle danskere, men specielt også for mennesker med sclerose, da mange oplever problemer med fordøjelsen. Et højt indtag af kostfibre og væske kan være med til at afhjælpe fordøjelsesproblemer. Gruppen af grove grøntsager omfatter alle former for kål, rodfrugter, porrer, løg, ærter og bønner af alle slags. Ærter og bønner er også relativt proteinrige. Samtidigt mætter kostfibre, hvilket jo er en ekstra fordel.

Det har i mange år været velkendt, at protein fra magre fødevarer mætter, og da protein samtidig ikke indeholder lige så meget energi som fedt, er det helt klart en god idé at spise magert protein, hvis man gerne vil tabe sig. Det er jo ikke så langt fra Dukan kurens grundtanke, men kroppen har behov for meget andet end protein.
Vi får typisk protein når vi spiser kød, fisk, æg, indmad og mejeriprodukter herunder ost. Og så er det vigtigt at vælge det, vi kalder det magre protein, sådan at vi minimerer vores indtag af det usunde fedt, der kommer fra kød, mejeriprodukter og til dels æggeblommer. Usundt fedt kaldes mættet fedt og det øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes.

Nogle mennesker med sclerose har valgt at være ekstra forsigtige med, hvad de spiser af kød og fedt. Dette skyldes en overbevisning om, at fedt fra kød, indmad, mejeriprodukter og æggeblommer kan øge betændelsesaktiviteten hos mennesker med sclerose. Derfor spiser de kun magert kød inklusiv lyst kød fra fjerkræ et par gange om ugen og kun 1-2 æggeblommer om ugen. Det er på nuværende tidspunkt ikke videnskabeligt bevist, at det hænger sådan sammen. Normalt vil jeg anbefale kød fra firbenede dyr 1-2 gange om ugen til aftensmad, lyst kød fra fjerkræ 1-2 gange om ugen, én kødfri dag samt 2-3 aftner med fisk på menuen. Og magre mejeriprodukter. Fisk er en super god kilde til protein, og samtidig indeholder specielt fede fisk (laks, ørred, sild, makrel m.fl.) det sunde fedt, som du måske kender som omega-3 fedtsyrer. Vi skal alle sammen spise 200 gerne 300 g fisk og fiskepålæg om ugen, og da omega-3 fedtsyrer faktisk hæmmer betændelsestilstande i kroppen, er det helt klart en fordel for mennesker med sclerose, at spise meget fisk. Samtidig indeholder fisk meget D-vitamin, og der er formodentligt en sammenhæng mellem udviklingen og forløbet af sclerose og D-vitamin, så det er vigtigt for dig at spise nok af dette vitamin. Eventuelt som et tilskud, men først skal du lige forbi din læge for at få målt din vitamin D status i blodet.

B12-vitamin og sclerose er der også fokus på. B12-vitamin får du gennem kosten, når du spiser kød, fisk og mejeriprodukter. Mangel på B12-vitamin kan give nogle af de symptomer, som der ses ved sclerose. Føleforstyrrelser og træthed kan bl.a. være relateret til B12 mangel.

Fedtstoffer er en nødvendig del af vores kost, men det skal som sagt være de gode af slagsen, der dominerer. Tillige indeholder fedt meget energi, så vil man tabe sig, skal man ikke spise for meget fedt. Planteolier er at foretrække frem for smør og margarine af forskellig slags. Til at stege i skal du vælge oliven- eller rapsolie, og de fungerer også begge fint i dressinger. Hørfrøolie indeholder også en fin fordeling af de gode typer fedt, men kun til kolde retter. I alt skal du spise 1-3 spsk. olie om dagen.

Det er vigtigt ikke at være kulhydrat-forskrækket. Kroppen har behov for at få tilført kulhydrat fra kosten hver dag, da f.eks. vores nervesystem er afhængigt af denne type næringsstof. Men det er ikke ligegyldigt, hvor vi får vores kulhydrater fra! Kulhydrat i form af tilsat sukker tilfører ikke kroppen andet end energi – ingen vitaminer, mineraler eller kostfibre. Hvis man vælger at få kulhydrat fra grove fuldkornskornprodukter (groft brød, brune ris, bulgur, groft pasta m.m.) og fra kartofler gerne med skræl, får vi også de gode kostfibre og en lang række vitaminer og mineraler. Kostfibre er faktisk en slags kulhydrat, og vi bør spise 25-35 g kostfibre om dagen. Desuden er der forskningsresultater som peger på, at sukker kan øge betændelsestilstande (inflammationstilstande) i kroppen, hvilket jo ikke er ønskværdigt hos mennesker med sclerose. Du kan jo prøve at kigge efter det orange fuldkornsmærke, når du handler ind. Det gør det nemmere at vælge det rigtige brød f.eks.

Et godt mellemmåltid kunne være en lille håndfuld nødder og mandler (10-15 stk. om dagen). Nødder og mandler indeholder det gode fedt, som vi alle skal have hver dag gennem kosten, men pga. fedtet indeholder de også meget energi, så i begrænsede mængder!
Et godt mellemmåltid kunne også være et stykke groft knækbrød med kød- eller fiskepålæg og lidt grønt, et stykke frugt, råkostsalat eller nogle friske grøntsager skåret ud i mundrette stykker.

Vi skal have 600 g frugt og grønt hver dag (300 g af hver), og du må gerne spise mere! Frugt og grønt indeholder generelt meget vand og derfor ikke så meget energi, men vi får en bred vifte af vitaminer og mineraler samt kostfibre fra disse fødevarer. Dog maximalt én banan om dagen og maksimalt ¼ til ½ avokado, da avokado indeholder meget af det gode fedt, men derfor også meget energi.

Ifølge kostrådene skal vi slukke tørsten i vand. Men hvor meget? Vi behøver ca. at drikke 1-1½ liter væske i løbet af en dag. Vores væskebehov påvirkes af eksempelvis motion og temperaturen omkring os, men vi skal faktisk ikke drikke så meget, som mange af os går og tror. Ud over vand anbefaler Fødevarestyrelsen, at vi drikker ½ liter magert mælkeprodukt hver dag, for at få dækket vores behov for kalk (som en del af de 1-1½ liter), og at vi passer på sukker fra sodavand, saftevand m.m. Lightprodukter er ofte sødet med det kunstige sødestof aspartam. Aspartam indeholder ikke noget energi, men ca. 1/3 af os oplever faktisk, at vores appetit stiger, når vi eksempelvis spiser yoghurt, sodavand eller slik med aspartam. Måske påvirker aspartam også nervesystemet hos mennesker med sclerose på en negativ måde. I det hele taget er mange forskere ikke vilde med aspartam, af mange forskellige grunde, så vi skal ikke have for meget af det.

Hvad så med alt det sjove – tandsmørret på morgenbrødet, flødesovsen, rødvinen, slikket lørdag aften, den hjemmebagte kage? Selvfølgelig skal der være plads til det, men i begrænsede mængder. Mange mennesker lever efter det såkaldte 80:20 koncept eller 90:10 koncept hvilket vil sige, at 80-90 % af tiden lever man sundt, og så er der 10-20 % tilbage til det mere usunde. Det kan også fortolkes sådan, at lørdag aften f.eks. spiser du hvad du har lyst til, og skyller det ned med et par glas rødvin. Resten af tiden passer du på portionsstørrelser og sørger for, at det er det rigtige der lander ikke bare på tallerkenen, men også i munden!

Lyt til din krop og prøv dig frem. Kombiner badevægten med at måle dit taljemål; der hvor du er smallest. Mål vægt og taljemål 1-2 gange om ugen på faste dage, og hav tålmodighed!

Scleroseforeningen har for nylig haft et tema omkring kost med en række artikler både fra fagpersoner og mennesker med sclerose, der fortæller om deres erfaringer med kost og sclerose. Måske vil det være interessant at læse