Gå til hovedindhold

Diverse spørgsmål, hvordan med jern og kokosmælk

Spørgsmål

Er det rigtigt at jeg, som scleroseramt, skal undgå jern i vitaminpiller og ikke må få mad med kokosmælk i?

Den D3-vitamin som jeg tager i stor dosis er netop ren cholecalciferol.

Svar

Det er rigtigt, det vil være hensigtsmæssigt at undgå madvarer og kosttilskud med høje niveauer af jern, på grund af risiko for øget betændelsestendens (inflammation).

Kokosmælk indeholder 95% mætttet fedt, af det fedt der er i kokosmælken. Ofte vil man jo kun lejlighedsvis spise thairetter og kan til thairetten vælge en light-kokosmælk, som betyder den indeholder ca 7% fedt pr 100g. Det vil i hvret fald betyde en halvering af fedtmængden, i forhold til den almindelige kokosmælk.

Hvor meget du får af kokosmælken, afhænger så af opskriften og portionen der bliver spist. Hvis retten spises ofte vil det være problematisk, hvis retten spises, for eksempel, 1 gang om måneden er problemet meget mindre.

Jeg mener altid vurderingen skal gå på hvor ofte retten spises og selvfølgelig på portionsstørrelsen. Med andre ord, hvis det kun er en gang imellem ved selskabelige lejligheder, synes jeg ikke det er et stort problem, men jeg vil fraråde at benytte kokosmælk, i den fede udgave, flere gange om ugen.