Dilemmaet mellem at frygte om man har sclerose og frygten for at få vished
d. 21 februar 2011

For to år siden fik jeg fra den ene dag til den anden en kraftig hovedpine.
I løbet af to uger udviklede det sig til en betændelse på synsnerven. Jeg fik i den forbindelse en MR-scanning, som viste en enkelt hvid plet i hjernen.
Overlægen på afdelingen mente ikke, jeg skulle være bekymret, iflg. ham så pletten ud til at være medfødt.

Nu har jeg igen forfærdelig ondt i hovedet. Det har varet en uge
- mit syn er ok - men jeg kan indimellem føle at jeg har "tunge" øjne.

For 5 år siden var jeg sygemeldt, fordi jeg var svimmel i en længere periode. Jeg fik at vide at det var stress, hvilket det måske også var, da jeg dengang havde to små børn.
I dag er jeg 36 år gammel og mor til 3 børn. Jeg er bange for sclerose - og også bange for at gå til lægen. Tænk hvis jeg får nogle svar, jeg ikke kan overskue.

Jeg kan forstå at du efter en pause på 2 år, igen har et tilfælde af voldsom hovedpine som har varet en uge, samt en fornemmelse af ”tunge øjenlåg”. Du skriver at du blev MR-scannet for 2 år siden, og der fandt man angiveligt ingen forandringer der kunne tyde på sclerose. Du skriver at du for 5 år siden havde en længere periode med svimmelhed, som blev tilskrevet stress
– og nu er du bekymret for om det alligevel kunne dreje sig om sclerose – og du er samtidig  bange for at gå til lægen.

At være tilbageholdende med at gå til lægen er en meget almindelig reaktion, når man som menneske er ængstelig for om det er noget galt med én. Det kan være en stor psykisk belastning og gå med sådan en bekymring, især når man som du, er mor til 3 børn, der måske fornemmer din grublen.
På den anden side er det velkendt at fantasi giver anledning til megen angst og bekymring. For når man ikke ved hvad der er galt, så kan fantasien få frit spil.
At blive undersøgt og få vished for om det er noget galt med én - og i givet fald hvad, kan således, på lidt længere sigt give mere ro.
Jeg kan ikke på baggrund af ovenstående sige hvorvidt der er tale om sclerose, da der kan være mange årsager til at man får hovedpine og tunge øjne. At få nærmere afklaring kræver at du henvender dig hos din praktiserende læge, med dine symptomer og din historie.
Gængs for mange sygdomme gælder dog, at jo hurtigere man bliver klar over hvad det drejer sig om, jo bedre er mulighederne for at sætte ind med behandling. Det gælder også hvis der skulle være tale om sclerose. Jo tidligere man har en diagnose, jo tidligere vil man kunne sætte ind med en behandling der afkorter og mildner sclerosens forløb.  

Du skriver ikke om du har vendt din bekymring med andre (din mand/kæreste – en veninde?). Generelt er bekymringer tunge at bære alene, det letter at kunne vende dem med andre – også selv om du måske ikke har brug for gode råd, men ”bare” at der er nogen der hører hvad du bokser med, og kan støtte dig i hvad dit næste skridt skal være.  

Jeg håber dette svar har givet anledning til nogle nye overvejelser hos dig og måske givet dig mod til at få mere vished.
Ingen mennesker ved hvordan de reagerer hvis de pludselig skal håndtere at stå overfor en sygdom, men ofte kommer der ressourcer frem vi ikke viste vi havde. Og er der brug for støtte i den proces, så tilbyder Scleroseforeningen psykologhjælp til sine medlemmer

Skrevet d. 21 februar 2011