Det norske forsøg med kost- og livsstilsændringer
d. 22 november 2009

Vi har, på et tidspunkt, set en undersøgelse på nettet, fra et norsk hospital, hvor det blev undersøgt hvordan forskellige former for vitaminer og olier kunne forhindre attaker.

Kan du fortælle lidt mere om denne undersøgelse?

Nu mener jeg at have fundet den undersøgelse du har i tankerne, og som jeg har nævnt flere gange på dette site.

Undersøgelsen er foregået dels på Department of Neurology, Haukeland University Hospital, 5016 Bergen og dels på Department of Clinical Chemistray, Trondheim University Hospital i Norge.

Resultaterne er offentliggjort i artiklen "Effect of dietary advice and n-3 supplementation in newly diagnosed MS patients" af Nordvik, I et al. i: Acta Neurologica Scandinavica 2000:102: 143-149.

Resultater:16 (4 mænd og 12 kvinder) ud af 35 undersøgte patienter opfyldte inklusionskriterierne. Gennemsnitsalderen ved forsøget start var 32 år (varierende fra 22-37 år). Middelvarigheden af sygdommen var 1,6 år (varierende fra 1-3 år).

De kostmæssige råd førte til signifikant stigning i indtaget af fisk, både fed og mager fisk, og der blev spist flere grønsager.


Samtidig skete en ændring af hvilken mad, der blev spist, så der blev spist en mindre mængde mættet fedt og sukker.

Blodprøver viser stigning i n-3 fedtsyrer og fald i n-6 fedtsyrer, undtagen arachidonsyre. Vitamin B12 steg.

Antallet af rygere faldt fra 7 til 2 under forsøget.

Forsøget med kost- og livsstilsændringer varede i 2 år: Kun 2 ud af 16 scleroseramte oplevede forværringer undervejs (her var der tale om henholsvis én kvinde og én mand - begge rygere, som røg 20 cigaretter om dagen). Derudover var der en signifikant reduktion i forværringsraten undervejs: 11 forbedrede deres situation (69%), 4 var uforandrede og 1 blev værre.

Til morgenmad: 5 ml Møllers Tran, 400 mg EPA, 500 mg DHA, 1 mg Vit A10 mcg Vit D5,5 mg Vit EB-complex 2,25 mg, thiamine B12,6 mg, riboflavin B230 mg, niacin B37 mg, pantothensyre B53 mg, pyridoxin B6150 mcg, biotin100 mcg, folinsyre 6 mcg,  cobalamin B12. C-vitamin: 200 mg Vitamin C (syreneutral).

Råd om kost- og livsstil: Olivenolie til både den kolde og den varme mad. Reducer mængden af mættet fedt fra kød og mælkeprodukter. Spis fisk 3-4 gange om ugen. Øg mængden af grønsager. Spis 1-2 frugter om dagen. Brug fuldkornsbrød.

Reducer indtaget af sukker i mad og drikke. Reducer indtaget af kaffe og te til et par kopper om dagen. Undgå fødevarer, som de er overfølsomme eller allergiske overfor. Hold op med at ryg. Minimer alkoholindtag.

Resultaterne er meget interessante, selvom forsøget kun varede i 2 år.

Skrevet d. 22 november 2009