Gå til hovedindhold

Det er svært når mor ikke vil have hjælp

Spørgsmål

Jeg er en pige på 19 år, som har en mor der har sclerose. Hun har haft sygdommen fra før jeg blev født, men har endnu ikke accepteret at hun har en sygdom.

Her i de sidste 2 år har min mor lagt meget afstand til mig, og hun vil ikke rigtig være sammen med mig. Alt dette er sket efter hun fortalte mig om sin sygdom. Jeg har altid vidst at hun var syg, men hun har ikke villet tale om det. Hun har ingen følelse i sine tæer og begynder at falde oftere og oftere. Jeg har prøvet at sige til hende, at hun skal have noget hjælp, men hun vil ikke høre, og fortæller bare at hun i hvert fald ikke er syg. Når jeg har været nede og handle med hende, er hun ved at falde, fordi hun ikke kan holde balancen.

Hun har hele tiden hovedpine og kan ikke overskue mig i hendes liv. Hun husker heller ikke så godt mere, hun har altid haft styr på vores aftaler, men nu ved jeg aldrig helt, om hun kommer eller hun har glemt det igen. Hvis jeg siger til hende at jeg mangler hende i min hverdag, og at jeg godt kan forstå at hun er træt pga. sygdommen, bliver hun vanvittig sur, og begynder at råbe af mig, og beder mig om at gå hjem til mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal forholde mig til det hele. Jeg er ved at være desperat for at få min mor igen. Jeg er rædselslagen for at hun lige pludselig går hen og får flere attakker end hun gør nu, og jeg frygter at hun ender i en kørestol.

Svar

Tak for din mail, hvor du fortæller om den svære situation, som du og hele din familie står i. Det lyder som om, at det har været sådan længe og med din beskrivelse af jeres hverdag, kan jeg godt forstå, at du synes, at det er svært. Det er meget at skulle blive ved med at rumme, at din mor har sclerose, at hun ændrer sig så meget, og at hun ikke rigtig vil være sammen med dig.

Du skriver, at din mor har holdt sin sygdom skjult for dig i hele din barndom, men at du altid har vidst at hun har været syg. Det må have været hårdt for dig at vide, at hun var syg, uden at du vidste, hvad hun fejlede, og uden at hun har villet snakke om det. Det må have skabt en masse tanker og bekymringer hos dig. Måske har hendes formål med at gøre det været at skåne dig fra hendes problemer, men den manglende åbenhed har til gengæld skabt flere bekymringer hos dig, end det havde gjort, hvis din mor havde været åben omkring hendes sygdom, og I kunne have snakket om den. 

Du fortæller, at din mor først har fortalt dig, hvad hun fejler for ca. 2 år siden, efter at hendes sygdom er blevet væsentlig forværret. Du fortæller også, at hun samtidig har taget afstand til dig, og at hun ikke rigtig vil være sammen med dig længere. Det lyder som om, at din mor først fortæller dig om hendes sclerose, efter at hun ikke længere mener, at hun kan skjule symptomerne fra dig. Men på trods af, at hun har flere symptomer på sclerose, vil hun alligevel ikke have din hjælp til noget men bliver sur, når du tilbyder hende hjælp og siger, at du savner hende. Nogle af hendes problemer kan skyldes, at hun kan have fået kognitive problemer, som skyldes sclerosen, og som kan komme til udtryk på forskellige måder. Eller det kan også være, at din mor af natur har svært ved at modtage hjælp til at hendes problemer, hvor hun kan tænke, at hun selv må klare det. Det kan også være en kombination af disse to ting.

Hvis du synes, at det giver mening for dig, kunne du overveje at vise dette brev til din mor og prøve at fortælle hende endnu gang, at du går rundt og tænker på hende, og at du bekymrer dig om hende. Selvom det jo lyder til, at du har prøvet at tale med hende før, men uden at det har ført til noget.

Vi hører om mange både store og små børn af en forælder med sclerose, der med god grund gør sig mange af de samme tanker som dig. Det kan tit være en god idé at tale med nogle om de bekymringer og følelser, som man kan have omkring sygdommen. Hvis du eller din mor synes, at det er svært og har brug for mere hjælp til problemerne omkring din mors sclerose, har du også mulighed for at benytte dig af den gratis psykologrådgivning, hvor I kan komme sammen, eller du kan komme alene. Psykologrådgivningens telefon er åben på hverdage mellem kl. 11 og 12 på tlf. 36 46 36 46, og her har du mulighed for at få samtaler med en af Scleroseforeningens psykologer i dit område. Jeg håber, at du vil fortsætte med at prøve at få hjælp til dig, da det er vigtigt i dit liv, at du får hjælpen til at kunne håndtere alle disse svære problemstillinger omkring dig. Og du er selvfølgelig til enhver tid velkommen til at maile til os igen.