Depression og beta-interferon 2
d. 22 november 2009

Min mor har fået diagnosen sklerose og jeg har, i den forbindelse, et spørgsmål angående hendes nuværende situation.

Hun er i forvejen en person der lider af svære depressioner. Hun fik, indtil i går, både antidepressiv medicin og medicin i sprøjte mod sklerosen. Efter et stykke tid på begge præparater blev hun meget deprimeret, idet sklerose-medicinen nedbrød det antidepressive medicin.

Derfor var hun, efter at have talt med sin læge, i går desværre nødt til at stoppe med at tage den pågældende sklerose-medicin - hun var simpelthen blevet for deprimeret og havde absolut ingen livsgejst tilbage.

Mine spørgsmål er så nu: Hvad sker der, når man ikke kan få sin sklerose medicin? Vil hun have betydeligt dårligere udsigter, eller?

Behandling med beta-interferon kan indimellem give depressioner, som i lette tilfælde kan behandles godt med antidepressiv medicin. I sværere tilfælde vil det imidlertid være nødvendigt at ophøre med interferon-behandling.

Er man i behandling for attakvis sklerose kan man skifte til behandling med Copaxone, som har lige så god effekt som beta-interferon. Er man i behandling for fremadskridende (sekundær progressiv) sklerose er det usikkert, om Copaxone har effekt, og man kan i stedet forsøge behandling med mitoxantrone, hvis der er fortsat sygdomsaktivitet.

Behandling med beta-interferon dæmper sygdomsaktiviteten med ca. 1/3. Det vil sige, at man i gennemsnit vil se en ca. 50% større sygdomsaktivitetet, hvis man ophører med behandlingen, end man havde under behandling. Det er med andre ord ikke sikkert, at der kommer nye sygdomsangreb, men risikoen herfor øges.

Skrevet d. 22 november 2009