Gå til hovedindhold

Deltidjob versus fleksjob

Spørgsmål

Jeg har haft sclerose siden 2007 og har hele tiden arbejdet almindelig fuldtid. Men jeg lider meget af træthed og hviler derfor ½ time hver dag på arbejdet (betaler selv), og kan næsten ikke hænge sammen, når vi når slutningen af ugen. Hvis jeg søger et deltidsjob og senere får brug for at komme på fleksjob (fuldtid), ved jeg at man kan få skrevet i sine papirer, at man arbejder på deltid, men det er med henblik på at i tilfælde af fleksjob, skal dette være som fleksjob fuldtid. Deltidsjobbet er "kun" pga sygdommen. Hvordan forholder man sig og rent praktisk, hvad gør man?

Svar

Jeg går ud fra, at du har en § 56 aftale. Hvis ikke, så læs nærmere her på hjemmesiden.

Generelt synes jeg det er hensigtsmæssigt at få noteret, at ændringer af arbejdsmæssig art er af helbredsmæssige grunde. Det gælder både, hvis du vælger at søge ned i tid, får mulighed for hjemmearbejdsplads, andre arbejdsopgaver, personlig assistance og lignende. Det er relevant at drøfte det med læge/speciallæge, så det fremgår af journaler der, og det er også relevant, at det fremgår af evt. medarbejdersamtaler. Jeg tænker her på dokumentationsgrundlag ved senere vurderinger i Jobcentret.

Vedrørende beregning af fleksløntilskud er reglerne ændret pr. 1.1.2013, så ved evt. fleksjob betaler arbejdsgiver løn, for den arbejdsindsats du yder der og dernæst beregner Jobcentret et tilskud, alt afhængig af din indkomst.