D-vitamin mangel

Jeg har et spørgsmål vedrørende D-vitamin og D-vitamin mangel.
Jeg fik konstateret MS i december 2010 med opfølgning af medicinsk behandling. Ved opstart af medicinen – ultimo februar, begyndte jeg at tage et D-vitamin tilskud dagligt, da jeg havde hørt, at det var gavnligt i min situation. Jeg spiste 40 mikrogram om dagen. Efterfølgende fik jeg målt mit D-vitamin niveau ca. 4 måneder senere (ultimo juni). Her lå mit niveau på 50 nmol/l – dette på trods at et dagligt tilskud på 40 mikrogram i 4 måneder.

Jeg talte med scleroseklinikken, som jeg konsulterer, og de anbefalede mig at fordoble mit tilskud men kun i 6 uger – dvs. 80 mikrogram pr. dag. Det har jeg så gjort. Min nye test viste et niveau på 82 nmol/l. Hvad gør jeg så nu – skal jeg fortsat spise dobbelt dosis, eller hvad anbefales der?

Jeg spiser jævnligt fede fisk, og jeg får rigeligt med sol – både ved mit arbejde og ved mine fritidsaktiviteter. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om mit niveau har været så lavt som ca. 10 nmol/l, og om dette kan være en medvirkende årsag til sygdommen?
Kan det tænkes, at min krop ikke kan optage D-vitamin fra solen og fisken?

Dit D-vitaminniveau kan muligvis have været meget lavt, som du også selv skriver inden, at du begynder at tage D-vitamin, hvormed de 40 mikrogram D-vitamin dagligt i 4 måneder ikke har været nok til at få dit D-vitaminniveau op i niveau.  

Det optimale D-vitamin (25-hydroxyvitamin D  forkortet 25-OHD) niveau  i blodet  diskuteres stadig i litteraturen, men flere publikationer viser, at niveauet først er optimalt ved værdier højere end 75-80 nmol/l (1, 2). 
Typiske symptomer på D-vitaminmangel er almen træthed, diffuse muskelsmerter, muskelkramper og snurrende, sovende eller brændende fornemmelse i hænder og fødder. Symptomer som ligeledes forekommer hos Mutiple sclerose (MS). Det kan være svært at afgøre om mangel på D-vitamin kan være årsag til MS. Der findes dog studier, hvor man har konkluderet, at risikoen for autoimmune sygdomme som  bl.a. type I-diabetes, dissemineret sklerose og reumatoid arthritis er forøget ved D-vitaminmangel (3,4).  

Jeg har her i et tidligere svar henvist til anbefalinger, som jeg synes lyder fornuftige,
se http://www.scleroseforeningen.dk/da/Spoerg-eksperterne/Netraadgivning/Sp...

Dit D-vitamin niveau ligger på nuværende tidspunkt indenfor det abefalede niveau, men hvis du ønsker at komme højere op I niveau, vil jeg anbefale, at du fortsætter med de 80 mikrogram i en periode på ialt 3 måneder, så ca. 6 uger mere. Herefter reducerer du dosis til 50 mikrogram i hele efter-/vinterhalvåret (oktober til marts). Jeg anbefaler, at du får målt dit D-vitaminniveau igen om en 3 måneders tid for at se, om du kan opretholde et optimalt D-vitaminniveau.  

Der kan være flere forhold, som bevirker, at man kommer i underskud af D-vitamin. Mangel på sollys er i høj grad  en af dem og i mindre grad D-vitamin fattig kost. Du skriver, at du udsættes for rigeligt med sol. I den sammenhæng er det vigtigt, at man opholder sig i solen i det tidsrum, hvor UVB-strålingen er tilstrækkelig høj. Det nævnes, at i Danmark er det kun i sommerhalvåret og omkring middagstid. Kampagner mod hudkræft anbefaler, at vi ikke opholder os i solen i netop dette tidsrum, og at vi anvender solbeskyttelse. Netop solcreme har en negativ effekt i forhold til D-vitamin status. Solcreme med SF 15, absorberer 99% af UVB strålerne, hvis påført korrekt. Dette resulterer i en 99 % mindre D-vitamin produktion. I mit tidligere svar om D-vitamindosering kan du ligeledes læse om soleksponering og D-vitamin.  

Den form for D-vitamin,  som vi danner i huden udfra sollys er i en inaktiv form.  Det betyder, at den skal aktiveres i nyrerne og i leveren. Nyre- og leversygdomme kan derfor nedsætte evnen til at danne aktivt D-vitamin fra huden.

Personer, der tidligere har fået operation for mavesår med fjernelse af en del af mavesækken (Bilroth II), absorberer vitamin D dårligere og har derfor øget risiko for vitamin D mangel. Det samme gælder for personer med tarmsygdomme, tarmdysbioser (overvækst af harmfulde bakterier, parasitter eller svamp), gluten intolerans (cøliaki) og sygdomme med fedt malabsorption fra tarmen. Cøliaki optræder hyppigt sammen med autoimmunesygdomme, hvorved det bør undersøges, hvis der er en mistanke til, at man ikke tåler gluten.  

Man kan også prøve, at udelukke gluten fra sin kost i en 8 uger og se, om man mærker nogle bedringer i forhold til sine symptomer. Det er her vigtigt, at man er fuldstændig konsekvent. For yderlig hjælp hertil anbefales at kontakte en ernæringsterapeut. Behandling med visse typer medicin (bl.a. fenytoin, fenemal, barbiturater, kolestyraminer) kan give øget nedbrydning af vitamin D i leveren og derved give anledning til vitamin D mangel. Parrafinolie mod forstoppelse kan ligeledes føre til D-vitamin mangel.  

Med baggrund i ovenstående kan der således være flere årsager til ikke at få tilstrækkelig med D-vitamin gennem kost og sollys, herunder bl.a manglende optagelse eller aktivering til det aktive D-vitamin.

Skrevet d. 30 august 2011