D-vitamin
d. 16 september 2010

Efter konstatering af sclerose for knap et år siden har jeg taget ekstra tilskud af D-vitamin. Jeg har lige fundet ud af, at det tilrådes kun at tage 10 microgram om dagen, jeg har købt nogle piller, hvor man får 25 microgram om dagen.

Jeg har i flere måneder haft hård mave, og har nu læst, at det kan være en af generne ved at tage for meget.
Kan man få D-vitamin i mindre doser. Jeg tager en vitaminpille, hvor der er 5 microgram i - men vil gerne være sikker på, at jeg får det jeg har brug for.

Hvad gør jeg?

Ja, det er rigtigt, at den anbefalede dosis af D-vitamin er
10 microgram om dagen, hvis man ikke er i underskud. Man kan ved en blodprøve få målt D-vitamin indholdet i blodet, og hvis det er  for lavt , tager man en større dosis i en periode.

Mange forskere mener dog, at man roligt kan tage mere end de
10 microgram, og hele emnet er for tiden stærkt omdiskuteret, men med den viden, vi har nu, mener jeg ikke man bør overskride den anbefalede dosis, hvis man ikke er i underskud. Til gengæld tror jeg, at det er en god ide, at sørge for at få masser af D-vitamin gennem den mad man spiser ( f.eks. fed fisk ) og ved at opholde sig i solen, på den måde kan man ikke overdosere.

Skrevet d. 16 september 2010