Gå til hovedindhold

D-vitamin

Spørgsmål

Min kæreste er gravid i 8. uge.

Efter hun, for nyligt, fik taget en blodprøve på hospitalet, fik hun at vide, at hun har D-vitaminmangel, hvorfor hun de næste 12 uger skal tage 50 mg om dagen, hvorefter hun skal have taget en ny blodprøve.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt skeptisk når jeg læser det du skriver, her på hjemmesiden, med de anbefalede 10 mg.

Hvad siger du: Skal hun følge lægernes råd, eller er det uhensigtsmæssigt med så meget D-vitamin, når hun er gravid?

Svar

Jeg går ud fra du mener 50 mikrogram og ikke 50 milligram.

Der er forskel på dosis, hvis man hos raske skal holde niveauet af D-vitamin oppe efter sommerens sol eller hvis man skal have niveauet af D-vitamin op, efter at der er konstateret D-vitamin-mangel.

50 mikrogram vitamin D som D3 vitamin betragtes gennemgående som højeste tilrådelige dosis pr dag. Målet er at komme op på 75-80 nmol/l målt i en blodprøve.

Jeg vil bestemt råde til at følge de råd, der her er givet med 50 mikrogram pr dag.

God graviditet!