Dækker forsikringen ved ulykke
d. 4 juli 2013

Jeg er i færd med at undersøge en ulykkesforsikring med tandskade, og i denne forbindelse har jeg kontaktet H-G-F forsikringsselskabet.
I deres betingelser står under afsnittet "Hvad dækker forsikringen ikke" Ulykkestilfælde eller følger deraf, hvis hovedårsag er sygdom eller sygdomstilfælde, eller hvis forværrelse skyldes tilstedeværelse eller tilfældigt tilstødende sygdom.
Betyder dette, at forsikringen ikke dækker ved ulykke, fordi jeg har sclerose?

Skulle du komme ud for en skade, vil forsikringsselskabet behandle skaden individuelt. Forsikringsselskabet skal kunne bevise, at din sygdom er årsag til skaden, for at kunne afvise at dække en evt. tandskade. Selskabet vil indhente lægelige oplysninger og ud fra dem og skadeårsagen, vil der blive taget stilling til om skaden vil være dækket eller ej. 

Skrevet d. 4 juli 2013