Colostrum
d. 22 november 2009

Jeg har, på nettet, læst om noget naturmedicin der hedder colostrum, som er trukket ud af ko mælk.

Har I nogle erfaringer med colostrum og sclerose?

Det skulle jo, efter sigende, sætte lidt gang i ens testeteron og forøge muskelmassen, samt styrke immunforsvaret. Så det lyder jo umiddelbart godt, men er det nu også det?

Colostrum er betegnelsen for den første modermælk, der produceres efter en fødsel. Colostrum er særlig rigt på nogle antistoffer, der menes at beskytte den nyfødte mod forskellige tarminfektioner.

Der er ingen grund til at tro, at colostrum skulle have gavnlige egenskaber ved sklerose.

Jeg var ikke klar over, at colostrum skulle have særlig højt indhold af testosteron, og der foreligger under alle omstændigheder ikke større undersøgelser, der dokumenterer en gavnlig effekt af testosteron ved sklerose.

Alt i alt kan jeg derfor ikke anbefale brug af colostrum ved sklerose.


Kategori:&ampnbspAndre behandlinger

Skrevet d. 22 november 2009