Colitis ulcerosa og sklerose
d. 22 november 2009

Jeg fik konstateret sclerose i 2002, men har, bortset fra det første attack, som var ret voldsomt, været symptomfri (jeg får rebif 22 mg.) Nu har jeg imidlertid fået konstateret Collitis Ulserosa, og modsat sclerosen holder den sig slet ikke i ro!

Mit spørgsmål er om man ved noget om eventuelle påvirkninger sygdommene imellem? Ved man desuden hvordan al den medicin jeg nu, i forbindelse med begge sygdomme, tager påvirker hinanden? Jeg er lige nu i prednisolon-behanling og får derudover 4 g Pentasa dagligt.

Jeg savner overblik over min og ville gerne vide noget mere om, hvorfor jeg pludselig har to autoimmune sygdomme i en alder af 28 år? Jeg har af hensyn til sclerosen levet meget sundt de seneste år, så står lidt uforstående overfor den situation jeg nu står i.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er begge sygdomme, der skyldes en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Risikoen for at få disse sygdomme er nok lidt øget, hvis man har sklerose, men sammenhængen mellem sklerose og andre autoimmune sygdomme er fortsat usikker.


 


Da man ikke kender den grundlæggende årsag til sygdommene, er det også vanskeligt at sige, hvorfor du har to samtidig. Sygdommene er imidlertid ikke egentlige "livsstilssygdomme", og en sund levevis kan i sig selv næppe forhindre at man får en autoimmun sygdom.


 

Skrevet d. 22 november 2009