Calcium, kalk
d. 22 november 2009

Jeg er en kvinde på 52 år, der her nogle spørgsmål vedrørende kosttilskuddet Calcium/kalk:

1) Er alle fabrikater lige effektive, når blot de indeholder D-vitamin (der er jo forholdsvis stor prisforskel fra mærke til mærke)?

2) Får man større udbytte af kalk-tilskuddet, når de 800-900 gram, som anbefales dagligt, tages over flere gange, eller kan systemet godt optage/udnytte det hele på én gang, (jeg tager dem desuden uden samtidig madindtag)?

Knogler er levende, dynamisk væv og der sker hele tiden både opbygning og nedbrydning - også hos voksne. Derudover har calcium betydning for muskelsammentrækning, blodets koagulationsevne og nervesystemets funktion.

Calciumforbindelser bundet til citrat er den lettest optagelige form. Andre forbindelser, hvor calcium er bundet til andre organiske forbindelser, er også en mulighed, for eksempel bundet til gluconat eller lactat. Disse forbindelser er lettere optagelige end calciumcarbonatforbindelser.

Du har ganske ret i at calciumforbindelserne skal kombineres med D-vitamin, enten i tilskuddet eller i kosten. D3 vitamin vil være at foretrække som tilskud, idet det er den sikreste forbindelse i forhold til høj dosering. Herudover skal man huske at knogler ikke kun består af kalk!

Magnesium ser også ud til at være en vigtig bestanddel af knoglerne, sammen med en række sporstoffer som forskellige mineraler.

Kosttilskud kan for eksempel indeholde calciumcitrat+ magnesium+ vitamin D3.

Det er vanskeligt at finde oplysninger om hvornår det er bedst at indtage calcium og om det eventuelt skal tages i flere omgange, men idet kalk og magnesium kan virke afslappende kan det jo synes at være en god ide at indtage tilskuddet efter aftensmaden, eventuelt ved sengetid.

I denne sammenhæng vil jeg nævne, at en god kilde til calcium er grønkål, broccoli, asparges og andre grønne grønsager, hvorfra, der også er den letteste optagelse af calcium.

Skrevet d. 22 november 2009