Blokade ved trigeminussmerter
d. 25 juli 2014

Min datter - der nu er 48 år - fik stillet dianosen multipel sclerose i 1998, hun har nu det sidste år haft vanvittige ansigtssmerter, trigeminussmerter, hvor hun får noget epilepsimedicin for. Jeg har hørt, at man kan få en blokade i trigeminusnerven, er det rigtigt, og hvilket hospital kan udføre det?

Trigeminussmerter (trigeminusneuralgi) viser sig som stærke anfaldsvise smerter i ansigtsregionen se evt. deres hjemmeside. Behandlingen er sædvanligvis medicinsk, hvor man kan bruge en række forskellige lægemidler, du kan læse mere om det her på hjemmesiden Medicin mod trigeminussmerter. I sjældne tilfælde kan smerterne være så svære, at man overvejer blokade af trigeminusnerven. Dette foretages i Hovedstadsregionen på Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital. Jeg er ikke klar over, hvor det udføres i andre regioner, men det kan du spørge om på din neurologiske afdeling.

Skrevet d. 25 juli 2014