Blege fingre og migræneanfald
d. 22 november 2009

Jeg har haft MS i 11 år. For ca. ½ år siden begyndte jeg, i perioder, at få hvide fingre og samtidig begyndte jeg også at få 2-3 migræneanfald om måneden (de vil sige at jeg blev lyssky, havde opkast m.v.).

Jeg har læst, at hvide fingre er blodkar der trækker sig sammen, og ved migræne udvider de sig - der er, så vidt jeg har forstået, noget med at nerverne i hjernen kan spille ind på dette.

Mit spørgsmål er nu: Kan det på nogen måde være relateret til sclerosen? Jeg synes det er underligt, at begge dele er opstået nogenlunde på samme tid.

Jeg bliver behandlet med Sumatriptan for mine migræneanfald.

Sclerose kan være årsag til blege kolde fingre, specielt ses dette fænomen i fødderne, se også Hvide fingre efter medrol.

Der er derimod ingen kendt sammenhæng mellem sclerose og migræne.

Skrevet d. 22 november 2009