Gå til hovedindhold

Blærebetændelse og samleje

Spørgsmål

Er der en sammenhæng mellem MS, blærebetændelse og samleje?

Jeg er en pige med MS, der kan være 99% sikker på, at jeg får blærebetændelse umiddelbart efter samleje. Dette på trods af, at jeg sørger for tømme blæren efterfølgende.

Jeg fik for et års tid siden foretaget en UL-skanning, der viste, at alt er som det skal være. Min læges seneste bud på generne er, at det muligvis hænger sammen med min MS.

Har du nogle foreslag, til forebyggelse af generne?

Svar

Der er en så tæt sammenhæng, mellem blærebetændelse og samleje hos piger, at man hos nygifte taler om honeymoon-cystitis "bryllupsrejse-blærebetændelse”). Der er næppe nogen umiddelbar sammenhæng med din sclerose.

Du skal fortsætte med at tømme blæren efter samleje, og du må meget gerne også drikke ekstra ½ - 1 liter vand, så du kan få blæren ordentlig skyllet igennem.

Disse 2 leveregler er måske ikke tilstrækkelige. Jeg vil derfor anbefale, at du tager en forebyggende tablet, når du har haft sex.

Mennesker med hyppigt tilbagevendende blærebetændelse kan nedsætte denne tilbøjelighed betydeligt, ved at tage en enkelt tablet daglig ved sengetid. Det drejer sig om enten trimethoprim 100 mg eller nitrofurantoin 50 mg. Begge tabletter er på recept.

Som nævnt tror jeg, at du kan nøjes med at tage en tablet de dage, hvor du har haft samleje.