Gå til hovedindhold

Blærebetændelse, almentilstand og gangfunktion

Spørgsmål

Jeg havde i august blærebetændelse, som jeg fik konstateret, da jeg synes det var gået lidt ned af bakke. Det var selvfølgelig også varmen, som også kunne være med til, at jeg blev lidt mere sløv, når man har sclerose. Jeg fik lavet en urinprøve som så var positiv. Jeg blev behandlet med Monotrim. Efter jeg havde været i behandling i et par dage begyndte det at går noget bedre og det var jo dejligt. Da jeg var færdig med behandlingen gik det faktisk rigtig godt. Mine forældre kunne også se, at min gang var blevet noget bedre.

Jeg er hårdt ramt på min udholdenhed og balancen i mine ben. Kan gå omkring de 400 meter uden hjælpemidler. Men nogle dage efter, at jeg var færdig med behandlingen gik det lidt ned af bakke igen. Jeg fik igen taget en urinprøve for at være sikker på, at det ikke var kommet igen og det var det ikke.

Nu er mit spørgsmål: om man måske kan have en anden form for betændelse i kroppen, som den medicin, jeg får for blærebetændelse, kunne være med til at holde nede i den periode, hvor jeg var i behandling?
Jeg er 26 år og har haft diagnosen i 6 år nu.

Svar

Blærebetændelse og andre former for infektion kan godt påvirke almentilstand og gangfunktion. En blærebetændelse kan godt komme igen, få dage efter at behandlingen er slut, hvis behandlingstiden ikke har været lang nok, og jeg synes, at du skal få gentaget urinprøven. Det er ikke muligt at gætte på, om du har andre infektioner, men det kan din læge samtidig tage stilling til.