Blødningsureglemæssighed og beta-interferon
d. 22 november 2009

Jeg fik konstateret DS d. 5. september 2007, og begyndte på medicin i slutningen af november (tager Avonex, beta-interferon). Mit spørgsmål vedrører, at jeg nu, af to omgange, er begyndt at pletbløde ca. 10 dage inden jeg skal have min menstrution. Tager P-piller og har aldrig før haft dette problem. Jeg får dog min menstrution rettidig, men det er ikke behageligt at bløde i ca. 14 dage i træk, og samtidig lugter det ikke godt.



Kan medicinen have noget med dette at gøre? Har været til egen læge, og intet ser ud til at være galt på den front.

Behandling med beta-interferon kan påvirke kroppens omsætning af P-piller, hvilket kan give uregelmæssige blødninger. Løsningen på problemet er at skifte til en P-pille med et lidt højere hormonindhold.

Skrevet d. 22 november 2009