Blæresten
d. 16 januar 2011

Jeg behandler mig selv med skylninger med saltvand +
URI-trainer, men ved så ikke om jeg har dannet blæresten.
Kan en henvisning til urologisk afdeling hjælpe mig med en undersøgelse, udredning og evt. behandling med at "knuse" stenene ved hjælp af ultralyd?

Man skal have en henvisning fra egen læge, hvis man har mistanke om blæresten.
Mistanken kan be- eller afkræftes ved en ultralyd undersøgelse af blæren, som egen læge kan få foretaget, eller henvisningen kan sendes til nærmeste urologiske afdeling, som kan udføre de relevante undersøgelser og også foretage behandling.

De fleste blæresten bliver behandlet via en kikkertundersøgelse gennem urinrøret til blæren, hvor stenen bliver knust og skyllet ud. Det foregår under bedøvelse med 1 – 2 dages indlæggelse.

Skrevet d. 16 januar 2011