Blærespasmer og nervesmerter
d. 22 november 2009

Jeg vil gerne vide, hvor langt man er kommet i forskningen med Sparkal og orme fra grisetarme. Ifølge aftale med egen læge, har jeg i de sidste ca. 2 måneder udskiftet mit blodtryksnedsættende medicin med sparkal, men fik desværre bivirkninger, i form af meget stærke smerter i muskler samt hævelser i leddene. Samtidig var der også en udtalt muskelslaphed.Dette er ikke holdbart for mig, da jeg ikke kan stå og gå mere, og derfor flytter mig ved hjælp af et glidebrædt. Jeg vil derfor vente med at eksperimentere med medicinen, til det er videnskabeligt bevist, at den har en effekt.



Jeg er desuden fast kateterbruger og har derfor tit blærebetændelser og mange spasmer samt smerter i urinrøret. Jeg har fået Vesicare af min læge, men jeg synes ikke altid at den har den ønskede effekt. Findes der andet jeg med fordel kunne bruge i stedet for Vesicare? Jeg spiser også Marinol, men synes heller ikke altid de har en gavnlig effekt. Findes der noget andet medicin mod neurogene smerter?

Vedrørende dit spørgsmål om urinblærespasmer, kan du i stedet for Vesicare prøve Carduran, der har gavnlig effekt på vandladningsgener hos mange mennesker med MS. Hvis det ikke virker, kan jeg anbefale Spasmolyt, som man med fordel kan give to gange om dagen. Du må sammen med din skleroselæge finde den rette dosis, til at dæmpe dine symptomer.
 
Hvad angår nervesmerterne (neurogene smerter), er der en række præparater man kan prøve, afhængig af smerternes intensitet og karakter, se også Behandling af smerter. Hvad angår den mere forskningsrelaterede side at dit sprørgsmål, så se også Amilorid og parasitter.

Skrevet d. 22 november 2009