Blærekateter og inkrustation, kalkaflejringer
d. 22 november 2009

Vi er en personalegruppe på et plejecenter, der har to borgere med sclerose - i begge tilfælde oplever vi at deres KAD skal skiftes cirka én gang ugentlig på grund af indkrusninger.

Vores spørgsmål er, i den forbindelse, følgende: Har patienter med sclerose større tendens til at deres KAD stopper til?

Og desuden, i forbindelse med at når KAD sep. sidder der et lag af inkrustationer

Vi har hørt at der findes flere slags indkrusninger?

Kan der gives noget, så man ikke danner så meget grus/sten?

Vi har forhørt os på urologisk afdeling. De anbefaler blæreskyldning med Urotainer, som en løsning.

Der er velkendt, at nogle mennesker har stor tendens til at danne inkrustationer, og at andre har lille tendens. Scleroseramte er ikke kendt som værende i særlig risiko for at danne kalkaflejringer.

Urinvejskatetre skal skiftes efter individuelt behov, og det bør ske inden der har dannet sig inkrustationer samt inden kateteret har mistet sin elasticitet. Det er usædvanligt, at inkrustationer optræder allerede efter en uge.

Det er afgørende at anvende katetre af ren silikone og ikke blandinger med latex, men jeg går ud fra, at det er tilfældet.

Jeg kan anbefale afklemningsregime, hvis betingelserne herfor er opfyldt (ingen feber, inkontinens langs kateteret eller hæmaturi og evne til, for brugeren selv, at åbne ved trang og mindst hver tredje time samt afklemningsperioder på højest 3 timer), og blæreskylning 2 til 3 til 7 gange ugentlig. Den vigtigste virkning af blæreskylning er rent mekanisk. Formålet er at hvirvle det sediment op som lægger sig i blærebunden, således at bundfaldet kan skylles ud.

Almindeligvis bruges saltvand i portioner på mindst 100 ml, og med skylningsintensitet og skylningsfrekvens, som holder urinen klar. Dokumentation for, at medicinske produkter er bedre end saltvand, er mangelfuld.

Endelig vil jeg anbefale, at de pågældende undersøges for, om de har dannet blæresten.

Skrevet d. 22 november 2009