Bivirkninger ved Saroten
d. 22 november 2009

Jeg har siden diagnosen i 1994 næsten dagligt taget 10 mg, først Saroten og siden Amitriptylen, på grund af føleforstyrrelser i hænderne. Det har ikke hjulpet på den kroniske snurren, men har givet mig en rolig søvn og dermed flere kræfter til at klare dagen og vejen.

Nu er bivirkningen høje tandhalse imidlertid så udtalt, at jeg har forsøgt at droppe midlet - dette resulterede dog i dårlig søvn, myoser og hovedpine. Findes der et andet lignende middel, uden denne bivirklning?

Jeg får ingen anden medicin og har sclerose uden attakker.

 


Hvis du ikke længere kan tage Saroten på grund af bivirkninger (høje tandhalse/gingival hypoplasi), kan du skifte til Imipramin, der har stort set samme effekt, uden at behandlingen påvirker dit tandkød. Du kan også prøve Cymbalta, omend dette præparats effekt ikke ligner Saroten så meget som Imipramin. Du kan tage samme dosis Imipramin, som du brugte da du tog Saroten.

Skrevet d. 22 november 2009