Bivirkninger af interferon, hvad så
d. 22 november 2009

Jeg har nu taget Avonex i et år, og er for længst sluppet af med influenza-symptomer i døgnet efter injektionen. Jeg har tidligere taget Avonex men stoppede i et år på grund af bivirkninger - bivirkninger som så også forsvandt.


Nu er jeg så alligevel startet op med Avonex igen, og jeg har aldrig været så plaget af sygdom og ligget så meget i sengen som jeg gør nu, når jeg er i Avonexbehandling. Min læge siger dog at dette gerne skulle forsvinde med tiden, men nu er der gået knapt et år, og min lyst til at fortsætte behandlingen må siges ikke at være til stede, da jeg ligger i sengen minimum 1 uge hver måned.



Da jeg er 25 år synes jeg det er alt for tidligt at skulle have det sådan, samtidig med at den megen sygdom også går ud over mit studie.


Mit spørgsmål er derfor, om det kan være rigtigt at jeg skal have så store gener af medicinen? Og er der håb for at bivirkningerne forsvinder, eller jeg skal finde en helt anden løsning?

Det fremgår ikke af dit spørgsmål, hvad det præcis er, der gør, at du så ofte er syg. Beta-interferon (Avonex, Betaferon og Rebif) giver generelt ikke øget infektionsrisiko, så hvis det er problemet, er det ikke sikkert, det er Avonex, der er årsagen.


 


Bivirkninger af beta-interferon svinder ofte i løbet af de første måneder, men når der først er gået et år er der næppe den store mulighed for at det bliver bedre.


 


Er du i tvivl kan du diskutere med din skleroselæge, om du kan prøve behandling med Copaxone, som ofte tåles godt, hvis der er problemer med beta-interferon.

Skrevet d. 22 november 2009