Beregning ved samliv 3
d. 19 april 2010

Jeg ønsker at gifte mig og har allerede undersøgt hvor meget jeg mister af min pension og diverse tillæg.

Min fremtidige ægtefælle er udlænding, og har derfor ingen dansk arbejdstilladelse. Inden han får den, som min mand, vil min status så ikke længere være enlig - men, der vil stadig ingen ekstra indtægt være. Vil jeg så eventuelt blive fanget der, og miste mine enlig-tillæg samt nedsættelse af pension, allerede inden han får arbejdstilladelsen og den ekstra indtægt til den fælles husholdning?

Til orientering blev jeg tilkendt førtidspension i år 2000.

Jeg forstår, at du allerede har beregnet din pension via pensionsguiden https://pensionsguiden.borgerservice.dk/.

Det er korrekt opfattet, at din pensionsberegning ændres i forbindelse med samliv/ægteskab inden din mand får arbejdstilladelse og mulighed for at bidrage til den fælles husholdning. Din fremtidige mand er - som jeg også forstår jeres situation - ikke berettiget til offentlig forsørgelse her i landet.

Skrevet d. 19 april 2010