Beregning ved samliv
d. 11 april 2013

Jeg har et spørgsmål om hvad konsekvensen er at to førtidspensionister flytter sammen, her tænker jeg på den økonomiske del.

Hvis jeg flytter sammen med min kæreste, som er førtidspensionist - hun blev førtidspensionist i 2009. Udover hendes pension tjener hun ca 50.000,- om året. Jeg er også førtidspensionist og har været det siden 2006, udover min førtidspension har jeg 2 forsikringer, der betaler tab af erhvervsevne. Så i alt har jeg en indkomst på ca. 435.000,- pr. år. og bliver selvfølgelig reduceret på nuværende tidspunkt i min førtidspension.

Så mit spørgsmål er hvad vores indkomst vil være, hvis vi vælger at flytte sammen, eller hvor meget bliver vi trukket i diverse pensioner, hvis vi flytter sammen?

Når I flytter sammen vil begge jeres pensioner blive beregnet som samlevende. Det betyder, at alle indtægter får betydning for pensionsberegningen.  Det er muligt at beregne konsekvenserne på selvbetjeningsprogram, som kan hentes her.

I skal være opmærksomme på, at I har oplysningspligt, og der kan være andre forhold, der kan have betydning udover selve pensionsberegningen.

Skrevet d. 11 april 2013