Beregning ved samliv
d. 12 juni 2012

Jeg blev separeret fra min mand i januar. Vi skiltes som gode venner, og nu er vi begyndt at tale om, at vi måske skal prøve at give det en chance til og flytte sammen på min adresse. 

Vil jeg miste boligydelse, og blive sat ned i pension, ligesom da vi var gift. Eller er der andre regler, når man er samlevende?

Samlevers indkomst får også indflydelse på din pensionsberegning, boligstøtte og hvis du evt. har helbredstillæg (førtidspensionister med tilkendt pension før 1.1.2003). Hvis du modtager merudgiftsydelse i h.t. § 100 i serviceloven, skal du også være opmærksom på, at såfremt der udbetales tilskud til håndsrækninger, kan samliv også få betydning. Praktisk hjælp (hjemmehjælp) vil også skulle vurderes på ny, hvis der er andre i husstanden, der kan forventes at påtage sig opgaverne.  

Det lyder voldsomt, men slutresultatet med kun husleje et sted m.m. skulle gerne kunne opveje ændringerne.

Skrevet d. 12 juni 2012