Beregning af pension

Jeg har en ratepension, som jeg gerne vil have udbetalt, men bare fået at vide, at kommunen vil trække mig godt 1.000 kr i førtidspension, som i forvejen kun er 8600 udbetalt om måneden.

Kan jeg undgå at blive trukket i min pension evt ved at investere?

Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du har mulighed for at få en ratepension udbetalt med et nærmere angivet beløb pr. år i en nærmere aftalt årrække. Som jeg også forstår, er det dig, der afgør om du vil have udbetalingen på nuværende tidspunkt.

Alle indtægter, såvel egne som ægtefælles, påvirker pensionsberegningen. Du har fået beregnet, at udbetaling af din ratepension vil påvirke din pensionsudbetaling med 1.000 kr. Hovedprincipperne ved modregning er fradragsbeløb og herefter 30% af indtægten. Det er således ikke et "krone for krone" fradrag. Det er muligt at beregne førtidspension på borger.dk uden NemId.

Jeg kan ikke anvise dig særlige investeringsformer med henblik på at undgå modregning i pension, det vil du evt. kunne tale med din bank om. En investering/fastlåsning af beløbet vil jo indebærer, at du ikke disponerer over beløbet her og nu. 
 

Skrevet d. 21 februar 2017