Beregning af pension
d. 2 november 2014

Jeg er førtidspensionist efter ny ordning. Jeg modtager ikke ret meget pension fra det offentlige, da min hustru arbejder, og jeg også får fra en privattegnet pension. Hvis jeg indbetaler på en ratepension er der noget med, at jeg kan fratrække det min indtægt og derved opnå en højere pension. Spørgsmålet er så om kommunen kan forlange, at jeg skal gøre brug af denne ratepension, når jeg bliver 60 år og min private pension ophører, eller om jeg selv kan bestemme, hvornår jeg ønsker at starte udbetaling fra ratepensionen.

Beregning af førtidspension sker på baggrund af aktuelle indtægter, du kan læse om det på Borger.dk under Sådan beregnes førtidspension nye regler. Vær opmærksom på, at med virkning fra 1.1.2015 fastsættes pensionsberegning i forhold til forskudsansættelsen - lovforslag som vedtaget kan læses på Folketingets hjemmeside ft.dk Til lovforslag nr. L 166. Med hensyn til fradrag og regler for udsættelse af udbetaling af ratepension vil jeg anbefale dig at rådføre dig, der hvor du indgår aftale om ratepension.

Skrevet d. 2 november 2014