Beregning 8
d. 22 november 2009

Jeg er på førtidspension efter reglerne fra før 1/1 2003.

Min mand døde d. 20/12 2008. Da han var ansat som tjenestemand får jeg en efterindtægt, i januar, februar og marts 2009, svarende til 94.398 kr.

Fra 1/4 2009 og året ud, får jeg enkepension, svarende til 116.249 kr. Derudover har jeg en forventet renteindtægt på 30.000 kr. I alt 240.647 kr.

Mit spørgsmål lyder: Kan kommune fratage mig mit grundbeløb i januar, februar og marts, med den begrundelse at min årsindtægt, beregnet på disse tre måneder, vil være 377.592 kr.?

Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du i januar, februar og marts 2009 har en indtægt på 31.466 kr. pr. måned - svarende til en årsindkomst til 377.592 kr. samt en renteindtægt på 30.000 kr. årlig.

Denne indtægt påvirker pensionsberegningen og ligeså grundbeløbet. En indkomst af denne størrelse vil betyde, at der ikke udbetales grundbeløb i denne periode. Efter 1.4.2009 vil din indkomst så ændre sig og der vil ske ny beregning af din førtidspension.

Vær opmærksom på, at du har oplysningspligt omkring ændringer i dine økonomiske forhold.

Skrevet d. 22 november 2009