Beregning 17
d. 22 november 2009

Min mand tjener omkring 650.000 kroner årligt. Vil jeg, hvis jeg får førtidspension, på denne baggrund, kunne få nogle penge fra det offentlige?

Hvis jeg kommer på kvalificeret svagelighedspension vil jeg fra min lærergerning få 245.000 kroner årligt. Efterlønskassen fortæller at jeg kan blive forhåndsvurderet i helbredsnævnet uden at min arbejdsgiver får noget at vide. Hvordan gør man det?

Med de indkomster, som du nævner vil en offentlig førtidspension ca. udgøre 4.500 kr. om måneden (brutto). Du kan selv beregne din førtidspension på pensionsguiden: https://pensionsguiden.borgerservice.dk/.

Med hensyn til oplysning fra din faglige organisation omkring vurdering af kvalificeret svagelighedspension vil jeg anbefale dig fornyet henvendelse dertil. Din faglige organisation må vejlede dig om disse forhold.

Jeg har fundet følgende retningslinier omkring pensionering af tjenestemænd: http://www.integration-i-staten.dk/visArtikel.asp?artikelID=17045. Her fremgår andre oplysninger om mulighed for selv at rejse sag overfor helbredsnævnet.

Skrevet d. 22 november 2009