Beregning, ægteskab
d. 30 november 2010

Jeg vil gerne vide, om et samlivsforhold ophører, når man gifter sig?

Jeg har boet uafbrudt sammen med min kæreste siden 1995 og hun har hele tiden modtaget invalidpension på grund af MS. I november 2010 giftede vi os, hvilket kommunen reagerede på ved at beregne hendes pension efter de nye regler og ved at droppe helbredstillæg.

Jeg syntes jo at vores samlivsforhold går tilbage til 1995. Men hvad siger loven?

Pensionens størrelse af afhængig af, om pensionisten er enlig eller ej. Pensionen omregnes ved indgåelse af ægteskab, ligesom det har virkning på beregning af varmetillæg og helbredstillæg.

Reglerne fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 48 stk. 2 samt vejledning nr. 54 af 31.8.2007 kap. 44.

Skrevet d. 30 november 2010