Bekymring for sklerose
d. 22 november 2009

Jeg har et spørgsmål angående muligheder for undersøgelse af om jeg har sclerose: Er det overhovedet muligt, at blive undersøgt for det og vil der kunne forbygges noget, hvis jeg ved det så tidligt som muligt?

Grunden til mit spørgsmål, er at jeg har en mor som lider af sclerose og en mormor som har gjort (hun er død nu).

Jeg føler ikke at jeg har haft nogen symptomer på sclerose, dog er jeg ofte utrolig træt. Jeg ved ikke om dette skyldes teenage-dovnskab, men er ellers aktiv med løb og fodbold. Desuden har jeg, et par gange, oplevet, at jeg ikke har kunnet fokusere ordenligt.

Ved som sagt ikke om dette kan skyldes sclerose, men vil dog gerne høre om muligheden for at blive undersøgt herfor.

Umiddelbart lyder det ikke som om du skulle have sklerose. De enkeltstående tilfælde, med problemer med fokusering, tror jeg ikke umiddelbart er af betydning.

Hvis du er meget bekymret, kan du eventuelt bede din egen læge om en henvisning til en neurolog, som formentlig hurtig vil kunne berolige dig.

Skulle du være uheldig at udvikle sklerose, er der i dag bedre muligheder end nogensinde før for at behandle sygdommen - særligt hvis den opdages i sine tidlige faser.

Skrevet d. 22 november 2009