Gå til hovedindhold

Behandling et sted og træning et andet sted

Spørgsmål

Kan man have vederlagsfri-henvisninger til to steder? Jeg har nemlig gået hos en fysioterapeut som varrigtig god, men som ikke havde nogle steder at træne mig. Nu har jeg så fundet et sted med rigtig god træning og rigtig gode muligheder, men savner min gamle fysioterapeuts måde, at løsne og rette min krop op på.

Henvisningen til den gamle fysioterapeut, er ikke mere end 4 måneder gammel, så den gælder stadig. Må jeg godt bruge den bare en gang om måneden og så alligevel (også) træne i træningslokalerne, på den henvisning jeg har hos dem?

Svar

Sundhedsstyrelsen har pr.3/7-08 lavet en ny redegørelse omkring adgang til vederlagsfri fysioterapi. Heri fremgår det, at man godt kan modtage forskellige tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi.

Eksempelvis kan man modtage individuel behandling ét sted og holdtræning et andet sted. Det vigtige er, at det er en supplerende behandling og ikke det samme behandling man modtager to steder.

Så hvis din behandlende fysioterapeut ikke har træningsfaciliteter og du kan supplere din behandling med træning et andet sted, kan jeg ikke se, at der skulle være noget i vejen for dette.