Behandling efter 1. attak
d. 10 marts 2012

Jeg har haft synsforstyrrelser i mit højre øjne, og fik en skanning som viste at der var betændelse i synsnerven, og at der er pletter på min hjerne. En rygmarvsprøve viste ingen problemer i rygmarven. Jeg har derfor fået at vide, at jeg har et forstadie til sclerose og fik tilbudt forebyggende behandling.

Jeg er nu i tvivl, om jeg skal starte med behandlingen, fordi jeg ved at medicin har bivirkninger, og fordi jeg også er bange for at sygdommen skal udvikle sig mere. Hvad er bedst for mig?
Skal jeg tage imod behandling eller lade være?

Jeg kan dårligt svare specifikt på dit spørgsmål, da jeg ikke har set din skanning og da resultatet af denne er helt afgørende for personlig rådgivning.
Generelt kan jeg sige, at hvis MR skanningen opfylder de gældende diagnostiske kriterier ved første sygdomsangreb, i dit tilfælde synsnervebetændelse, vil man anbefale tidlig behandling, da alle undersøgelser viser, at man opnår de bedste resultater på længere sigt, ved at bremse MS så tidligt som muligt.

Skrevet d. 10 marts 2012