Begunstigelse af samlever
d. 22 november 2009

Jeg bor i en andelsbolig, som jeg købte alene i 1995. Grunden til at jeg skriver, er at jeg vil høre dig, hvordan jeg kan sikre min samlever (vi er ikke gift men har været samlevere gennem to år) mulighed for at blive boende i boligen, hvis jeg dør først?

Jeg ved ikke om det er af betydning i denne sammenhæng, men jeg har været gift to gange og har tre drenge - to med første hustru og en med den anden.

Slutteligt vil jeg gerne høre, om tingene havde set anderledes ud, hvis min samlever og jeg derimod er/bliver gift?

Såfremt I "blot" er samlevere, er mit svar som følger:

Du har mulighed for at tilgodese din samlever ved at oprette et testamente, hvori du bestemmer, at samleveren skal arve mest muligt efter dig, således at dine børn (tvangsarvinger) alene skal arve deres tvangsarv efter den til enhver tid gældende arvelov. Tvangsarven er 1/4 af, hvad de ville arve, hvis der ikke var oprettet testamente.

Der er også mulighed for alene at tillægge samleveren en ret til, ved din død, at blive boende i andelsboligen - det kræver at andelsboligforeningen godkender dette, da andelsboliger som hovedregel ikke må "udlejes". Retten til at bebo andelsboligen bør i givet fald knyttes sammen med, at samleveren afholder boligudgiften. Børnene arver i denne situation andelsboligbeviset og skal betale boafgift (15% efter bundfradrag - i 2009 på 264.100,00 kr.).

Vælges første mulighed, skal der tages stilling til, om dine børn eventuelt skal arve din samlever, eventuelt sammen med dennes børn (livsarvinger).

Boafgiften for samlever er, når I har boet sammen i mere end 2 år, ligeledes 15% efter bundfradraget - i 2009 på 264.100,00 kr.

Hvad enten den ene eller anden mulighed bringes i anvendelse, skal der laves et testamente, der bør oprettes for Notaren, og mit råd vil være, at få en advokat til at oprette det.

Derimod ændrer det væsentligt på mit svar, hvis I vælger at blive gift og have formuefællesskab, eller opretter ægtepagt om skilsmissesæreje (skilsmissesæreje bliver fælleseje ved død).

Ægtefællen modtager halvdelen af fællesboet som boslod og arver halvdelen af den anden halvdel som legal arv uden testamente.

Med testamente, som tidligere beskrevet, kan børnenes arv begrænses til tvangsarven, hvorved ægtefællen arver trefjerdedel af halvdelen og børnene en fjerdedel eller en ottendedel af hele boet. Man skal så, som jeg skrev tidligere være opmærksom på at tilgodese børnene ved ægtefællens død.

Med hensyn til betaling af boafgift, er det børnene der skal betale boafgift ,hvis man vælger løsningen at samleveren alene får en vedvarende bopælsret. Kun i tilfælde af at samleveren arver skal hun betale boafgift.

Endelig skal du være opmærksom på, at bliver I gift skal ægtefællen ikke betale boafgift.

Jeg ville i mit ovenstående "første" svar ikke bringe et ægteskab på banen, men når du nu slutteligt selv spørger til det, synes jeg godt jeg kan sige, at der nok var det I skulle overveje. Samtidig kunne I overveje at oprette en ægtepagt om skilsmissesæreje, eventuelt kombinationssæreje - hvis du bliver den længslevende skal dit skilsmissesærje være fuldstændigt særeje - og testamentet indeholdende begrænsning at børnenes arv til tvangsarven og arv efter længslevende.

Mit bedste råd vil være at tale med en advokat, for, som det fremgår af svaret, er der flere aspekter, der kræver at blive belyst.

Skrevet d. 22 november 2009