Barsel
d. 26 marts 2012

Jeg er en kvinde på 25 år, som har haft sclerose i snart 1 år. Jeg har haft nogle små attakker, men har det ellers godt, den eneste udfordring er min træthed og koncentrationsbesvær.

Jeg har nu fundet ud af, at jeg er gravid. Jeg arbejder pt som vikar ansat på 8 timer ugentligt, og skal højst sansynligt på A-kassen under barsel. Har man ret til eller kan få længere barsel, når man har en kronisk sygdom?

Jeg har læst at man kun har et halvt års barsel på A-kassen, og det ville være meget kritisk i forhold til denne sygdom, medicinopstart og meget andet.

Jeg går ud fra, at du på nuværende tidspunkt får supplerende understøttelse i forbindelse med din vikaransættelse. Reglerne om barsel fremgår af barselloven, og der er ikke særregler om længere orlov pga. forældres kroniske sygdom.

Jeg synes, at du helt konkret skal kontakte din kommune med hensyn til beløb og varighed af barselorlov, herunder også barnets fars muligheder.

Skrevet d. 26 marts 2012