Gå til hovedindhold

Balanceproblemer på cyklen

Spørgsmål

Jeg har indenfor de sidste 5 år haft problemer med at cykle. Jeg kan ikke holde balancen. Jeg er godt klar over, det ikke er unormalt for os med sclerose, men jeg forsøger alligevel. Er der noget jeg kan gøre for at forsøge at afhjælpe situationen? Jeg dyrker motion 3 gange om ugen i fitnesscenter, så jeg får rørt mig der. Er der noget andet, jeg kan gøre? Det er ikke motionen på cyklen jeg mangler, men friheden til lige at kunne cykle. Jeg har fået bil nu, men er ked af at skulle undvære cykleturene.

Svar

Ufordringen i forhold til cykling er balancen. Det skyldes bla., at man hele tiden orienterer sig via synet - drejer hovedet - og at man skal kunne foretage hurtige koordinerede bevægelser, når man stopper ved et lyskryds, og skal sætte foden i asfalten. Så cykling er komplekst og kræver et fint tunet sanseapparat og motorik.

Den bedste måde at træne cykling på, er at træne styrke i benene ex. på motionscykel, samt at træne balancen. Det er optimalt på en crosstrainer, hvor du kan prøve at bruge den normalt med ben og arme. Hvis man skal udfordres yderligere, kan du forsøge at dreje hovedet langsomt fra side til side - som om du ser dig over skulderen - mens du træner. Alternativt kan du forsøge at slippe med den ene hånd eller begge, mens du bruger benene og ser lige frem.

Min erfaring er, at det er meget komplekst at cykle og mange vælger en 3 hjulet cykel, da det giver den balance man har brug for, for at færdes sikkert i trafikken.
Men prøv at udfordre dig selv på crosstraineren, og vurder om du føler dig sikker.