Bakterier i urinen uden symptomer, asymptomatisk bakteriuri
d. 27 januar 2011

Kan man leve ok med en ubehandlet urinvejsinfektion med bakterien proteus, når man, som jeg, har primær progressiv sclerose? Bakterien er resistent overfor 4 ud af 8 slags antibiotika, som er nævnt på sidste urinprøvesvar.

Jeg er 54 år gammel, fik diagnosen i 2003 og har hafft et ret aggressivt sygdomsforløb. Indtil januar 2010 har jeg ingen urinvejsinfektioner haft, men soden da har jeg haft blærebetændelse 9 gange (har det også i skrivende stund, denne gang uden behandling), fået lav dosis nitroforantoin i ½ år uden effekt og er derfor stoppet.

Jeg RIK'er ca. 5 gange i døgnet og drikker meget væske.

En mikrobiolog har sagt, at man sagtens kan leve med proteus i urinen, hvis man ikke har symptomer, men: Hvad gør bakterien ved min i forvejen aggressive sclerose?

Efter alle de antibiotikakure jeg har taget i det forløbne år er det tillokkende at forsøge at klare det uden medicin denne gang, men hvis infektionen er med til at lammelserne bliver værre er det ikke umagen værd.

Ja, man kan leve ok med bakterier i urinen.

Det er ikke ualmindeligt, at have bakterier i urinen uden symptomer. Det kaldes asymptomatisk bakteriuri, og findes hos 5 % af alle kvinder. Hos ældre og hos mennesker med kronisk sygdom er det hyppigere. Asymptomatisk bakteriuri skal ikke behandles med antibiotika, fordi erfaringen siger, at det oftest ikke vil lykkes at holde urinen fri for bakterier. Giver man alligevel gentagne antibiotikakure vil konsekvensen være, at bakterierne bliver resistente (modstandsdygtige) over for de fleste antibiotika.

Derimod kan det være en god ide, at tage en forbyggende tablet nitrofurantoin a 50 mg daglig ved sengetid, eller skifte mellem nitrofurantoin og trimethoprim a 100 mg ca. hver 3. måned. Formålet er, at nedsætte risikoen for, at der udvikler sig feber og andre symptomer på urinvejsinfektion, og ikke at urinen nødvendigvis skal være bakteriefri.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, at forbigående forværring af spasmer kan skyldes urinvejsinfektion. Vi regner med, at risikoen for symptomgivende urinvejsinfektion mindst kan halveres ved lav-dosis langtidsbehandling med nitrofurantoin eller trimethoprim.

Når man anvender RIK (selvkateterisation) er det vigtigt at gøre det hyppigt, således at urinen tømmes ud inden bakterierne får tid til at formere sig til at blive alt for mange. Det vil sige hver 3.–4. time, eller sådan, at de enkelte urinportioner ikke overstiger 400 – 500 ml.

Skrevet d. 27 januar 2011