B12 vitamin tilskud
d. 23 januar 2014

Jeg har sclerose. Har et spørgsmål omkring B12 vitamin. Har læst noget om at når man har sclerose, kan det være godt at ens B12 tal er højere end hos "normale" personer. Mit B12-vitaminniveau i oktober 2013 var 671 mikroml/L i blodet - kan der ske noget ved at få B12 vitamin injektion. Kan man overdosere, og har det bivirkninger? Kender mange med sclerose der får det, men min læge vil ikke give mig noget. Hvad skal jeg gøre?

Der er ingen videnskabelig dokumentation for at B12 vitamin har effekt mod MS, og det er nok derfor din læge ikke vil give det. Hvis du ønsker at tage B12 vitamin tilskud, er anbefalet daglig dosis for voksne 2,0 mikrogram pr. dag. Mig bekendt er der ingen skadelig effekt af større doser.

Skrevet d. 23 januar 2014