Børns reaktioner på sclerose
d. 22 november 2009

Jeg fik at vide, i september 2006, at jeg havde sclerose. Grunden til at jeg nu skriver til jer, skyldes vores datter på snart 7 år.

Hun har altid været glad, har spist det der blev sat på bordet og har aldrig snakket om at hun ikke havde godt. Nu er hun dog begyndt, altid at snakke om at hun har ondt i maven eller hovdet. Hun bliver meget hurtig ked af det og har heller ikke den store lyst til mad.

Vi ved ikke, om det hele skyldes min sygdom, eller om det er nomalt for en på 7 år?

Håber at I kan hjælpe os.

 

Jeres datters adfærd behøver ikke nødvendigvis at have nogen sammenhæng med din sclerose, men det kan på den anden side heller ikke udelukkes og jeg synes, det er godt, at I som forældre tager hendes adfærd alvorligt og er interesserede i at finde ud af, om der er en konkret årsag til hendes måde at være på.

Der sker rigtig meget i 6-7 års alderen. Rent udviklingsmæssigt, er jeres datter nået en alder, hvor hun generelt forstår og registrerer mere, end hun har været i stand til tidligere. Måske er hun også startet i skolen for nyligt, hvilket kan være en kritisk og svær periode i et barns liv - måske er det også disse omstændigheder, som hun reagerer på.

Du skriver, at hun ikke har den store lyst til mad. Det er helt naturligt, at børns appetit svinger fra tid til anden. Det kan blandt andet hænge sammen med, hvor aktive de er, og hvor meget eller lidt de vokser i den pågældende periode. Hun er så stor nu, at hun sagtens kan inddrages så småt i madlavningen. Det kan være med til at pirre appetitten og samtidig får hun mulighed for at føle sig nyttig og give omsorg, hvilket også er vigtigt for mindre børn.

Det, at jeres datter ofte fortæller om, at hun har ondt i maven eller hovedet kan sagtens være tegn på, at hun prøver at fortælle jer noget helt andet, som hun har svært ved at sætte konkrete ord på.

Jeg tænker umiddelbart, at hun prøver at fortælle jer, at hun har ekstra meget brug for omsorg i øjeblikket – måske fordi hun går og bekymrer sig over din sygdom, måske af en helt anden årsag. Børn i 6-7 års alderen kan ofte gå rundt med en forestilling om, at de har et ansvar for, hvordan mors ellers fars sclerose forløber. Så selvom man tidligere har talt med sine børn om sygdommen, kan de jævnligt have brug for at blive mindet om, at det ikke er deres skyld, at mor eller far er blevet syg.

Mange forældre er ofte i tvivl om, hvad de skal fortælle deres børn om sclerosen og ikke mindst, hvordan de skal fortælle det.

Måske ved I allerede, at Scleroseforeningen har udarbejdet forskellige pjecer, heriblandt, blandt andet en, der hedder ”Når mor eller far har sclerose”. Den henvender sig primært til børn i alderen 6-12 år. Den kan I med fordel læse sammen med jeres datter. Alle vores pjecer kan rekvireres på vores hjemmeside www.scleroseforeningen.dk.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at I ikke selv er bange for at være åbne omkring din sygdom, og I kan eventuelt fortælle jeres datter, at hun altid kan spørge jer om hvad som helst, uden at I bliver kede af det – også mors sygdom.

Hvis I synes, at det er svært at tackle, hvordan I skal tale med jeres datter og har brug for mere hjælp hertil, har I som medlemmer af Scleroseforeningen mulighed for at benytte jer af den gratis psykologrådgivning. Psykologrådgivningens telefon er åben hver dag mellem kl. 11 og 12 på tlf. 36 46 36 46. Her har I også mulighed for at blive henvist til en samtale med en af Scleroseforeningens psykologer i jeres område.

Vi tilbyder både individuelle samtaler, parsamtaler og samtaler for hele familien.

Selvfølgelig er du ligeledes, til enhver tid, velkommen til at maile til os igen.

Skrevet d. 22 november 2009