Børnetestamente
d. 10 februar 2015

Mine børns far har fået sygdommen, og den har ramt hjernen mest, så han har svært ved at klare sit eget liv. Vi er ikke samboende, den ældste er 20 år og myndig, den yngste er 14½ år. Da vi fik børnene fik vi fælles forældremyndighed, og det gælder stadig. Vi lavede et børnetestamente, hvor vores bedste veninde står som den, der skal varetage vores børn, hvis vi ikke er istand til det.

Så er mit spørgsmål, hvordan sikrer jeg min yngste bedst, hvis der sker mig noget. Jeg vil ikke forlange at faderen afgiver forældremyndigheden, men kan jeg sikre mig mere, ved evt. at lave et testamente med mit ønske om, at den ældste også er muligt ønske om at varetage sin bror, hvis uheldet skulle komme på tale?

Jeg vil anbefale dig, at du lavet et nyt testamente, hvori du angiver at det efter din opfattelse, skal være jeres ældste barn der skal have forældremyndigheden over jeres yngste barn, såfremt du måtte afgå ved døden, inden han er fyldt 18 år. Det er Statsforvaltningen der i sidste ende afgør, hvem der skal have forældremyndigheden, men det er klart, at hvis man har lavet et testamente, hvori man har beskrevet sit ønske og baggrunden herfor, så vil Statsforvaltningen tillægge dette ønske vægt i forbindelse med, at de skal træffe en afgørelse.

Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat, som kan bistå dig med at tilbagekalde det tidligere testamente, og som kan hjælpe dig med at få oprettet det nye testamente på bedst mulig måde.
 

Skrevet d. 10 februar 2015