Bøger om sclerose
d. 22 november 2009

Jeg har lige fået stillet diganosen og har stor tiltro til at kost kan hjælpe mig i min situation. Jeg lever egentlig meget sundt, hvad angår mad og motion men vil gerne læse mere om kost, helt specifikt i forhold til denne sygdom.

Der er nogle gode indlæg her på hjemmesiden, ville dog foretrække det i bogform, hvor man let kan understrege osv.

Har du, eller kender til nogen, der har udgivet (koge)bøger - både hvad angår mad, kosttilskud og andet "non-medicinsk" man kan gøre?

Når du eftersøger en samlet bog vil jeg forslå dig at læse "Sund mad ved sclerose" som du kan rekvirere gennem Scleroseforeningen.

Principperne, som er omtalt her, kan du benytte i andre sammenhænge, ved simpelthen at erstatte nogle råvarer med andre. Det princip kan du, med tiden, benytte når du ser en ny spændende opskrift andre steder.

I 2000 har en svensk læge, Birgitte Brunes, som selv har sclerose skrevet en bog sammen med Ellen Adima Bergli, der hedder "Nyt syn på sclerose - fra diagnose til bedre helbred". Bogen er udgivet på forlaget Borgen og har ISBNnr: 87-21-01320-9. Bogen kan stadig købes.

Den har ikke den kostmæssige vinkel, dog har den de følelsesmæssige og den har også et syn på belastninger med kviksølv, samt hvordan man kan påvirke signalstofferne - hvilket dog kræver faglig bistand. Bogen vil de fleste nok finde sværere at læse, men her er mange nyttige informationer.

På Scleroseforeningens hjemmeside kan du også finde næsten 40 sider, som fortæller om sammenhængen mellem kost og sclerose. Siderne kan printes ud, så du får materialet på papir og derved kan gøre notater og strege ud.

Jeg er bestemt også af den opfattelse, at man kan arbejde med den kostmæssige side og på den måde sikre sin sundhed på bedste vis.

Skrevet d. 22 november 2009