Azathioprin mod NMO
d. 9 oktober 2011

NMO og behandling efter at have fået diagnosticeret NMO her i sommer, er jeg begyndt på immunpræparatet Azathioprin. Ca. to uger inde i fuld dosis (150 mg) får jeg meget kvalme og opkast. Jeg bliver rådet til at gå 50 mg ned. Anden dagen på denne dosis igen kvalme og opkast, dog først ca. 2 timer efter at have slugt pillerne. Jeg gik derfor ned i dosis til 50 mg for at afprøve, om jeg kune tåle den mængde. Anden dagen igen opkast. Jeg bliver nu i tvivl, om jeg kan tilpasse mig denne medicin. Findes der alternativer?

Der plejer ikke at være de store problemer med at tolerere immunbehandling med Azathioprin, så dine bivirkninger er formentlig et forbigående fænomen. Hvis NMO ikke kan behandles med Azathioprin kan Rituximab være et alternativ.

Skrevet d. 9 oktober 2011