Ayurveda
d. 2 november 2011

Jeg har et spørgsmål vedrørende sclerose og ayurvedabehandling. Har læst om revitaliserende ayurvedisk klinikker i det sydlige Indien og Sri Lanka, som tilbyder klinisk ayurvedabehandling til mennesker der lever med sclerose. Umiddelbart ser metoderne interessante ud, men mangler ligesom et overordnet internationalt forum, som har udført nogle evidensbaserede studier.

Kender I mon til denne form for klinisk praksis?
Og praktiseres der ayurvedabehandling til scleroseramte her i Danmark?

Den ayurvediske behandlingsform tager afsæt i det enkelte menneskes nuværende tilstand, hvor balancen imellem de tre faktorer, der fokuseres på og man dermed diagnosticerer ud fra undersøges. De nævnte 3 faktorer er Kata, Pitta og Kapha.
Som henholdsvis repræsenterer:
Vata styrer bevægelse, bl.a. motorik, nerveimpulser, åndedræt, kredsløb og udskillelse af affaldsstoffer.
Pitta styrer fordøjelse og stofskifte.
Kapha styrer struktur og væskebalance.

Balance i vata, pitta og kapha giver et langt liv med styrke, velvære, vitalitet, glæde og overskud.

Så uanset hvilken diagnose man måtte have eller ikke have, kan alle derfor med fordel modtage ayurvedisk behandling. Men somme tider er det som bekendt ikke nok for at ”nå op til tærskelværdien” for vores forventninger kun at benytte et redskab/en behandlingsform. Personligt finder jeg systemet meget spændende og effektivt. Mange af mine patienter/klienter modtager sideløbende med mine behandlinger ayurvedisk behandling enten herhjemme, eller som du er bekendt med i Indien eller Sri Lanka. 

Da jeg ikke kender til noget i litteraturen, som kan underbygge, om man specifikt som menneske med MS vil kunne drage nytte af denne behandlingsform, vil jeg forslå dig at tage kontakt til en ayurvedisk læge. Jeg kender desværre ikke nogen i dit område, men til to ayurvediske læger i Storkøbenhavn.

Men prøv at tænke som vi meget benytter i vores praksis: Vi sammenligner en krop med en bolig. Før vi flytter ind i den og bliver glade og tilfredse med den, skal den istandsættes. Der skal ofte bruges en hel håndfuld forskellige håndværkere, før boligen fremstår som god og brugbar. Det er efterfølgende rigtigt svært at skille tingene ad for at kunne sige, hvilken af de benyttede håndværkeres indsats, der var den der lige netop gjorde boligen ”perfekt”. Sådan er det også med kroppe, der er et stykke fra at fungere godt fysiologisk og anatomisk rigtigt. Man må derfor ty til at benytte forskellige redskaber, før man kan begynde at forestille sig, at man kan blive tilfreds.

Jeg vil mene, at den ayurvediske tradition og behandlingsform er meget meget effektiv, bedst hvis man har resurser til et ophold væk fra vores vante cirkler. Jo flere vaner man bryder, i forhold til kost, klima, nære relationer, m.m. og samtidigt gør eller lader andre hjælpe sig med forskellige påvirkninger til sit nervesystem og generelle kropsfunktion, jo lettere er det at påvirke kroppen således at nogle af dens vanemæssige funktionsmønstre lader sig effektivt påvirke/ændre. Så det kan give et løft til den samlede kropsfunktion og helst også med længe.

Jeg tænker også, at du måske har læst vores artikel om emnet i MagaSinet fra august-september, hvor psykolog i Scleroseforeningen Michael Nissen har skrevet, at vi ikke kender til undersøgelser med evidens, men det er ikke det samme, som at der ikke findes disse undersøgelser.
I Indien, hvor de har praktiseret ayurvedisk behandlinger i århundreder, kan der naturligvis godt være evidensbaserede studier.  

Han anbefaler dig en bog "Complementary and Alternative Medicine and Multiple Sclerososis" af Allen C. Bowlind, M.D, Ph.D., udgivet af Demos, hvor der bl.a. er skrevet om ayurveda.      

Skrevet d. 2 november 2011