Gå til hovedindhold

To attakker uden diagnose

Spørgsmål

To attak inden for halvanden år og har ikke fået stillet diagnosen sclerose endnu. Jeg fik min første attak i marts 2012 og den anden i september 2013. Symptomerne har været føleforstyrrelse, nedsat kraft i mit højre ben, snurren og brændende fornemmelse i kroppen. Jeg har begge gange fået binyrebark i pilleform og intervenøs. Jeg mangler at få svar fra de sidste undersøgelser. Ventetiden har udløst en del frustration og angst. Jeg er lidt bange for at MR skanning igen er normal, og dermed vil jeg ikke få en diagnose. Har hørt at sclerose udvikler sig over tid og sted. Jeg er bange for at stå i sammen situation som sidst og få yderligere et attak uden at få noget medicin. Det er hårdt fysisk og psykisk.

Svar

Hvis du har fået medrolkur for 2 formodede attakker, er det overvejende sandsynligt, at der vil være nogle læsioner at finde på MR scanning af hoved og/eller rygmarv. Derudover vil man kunne lave en rygvæskeundersøgelse til at dokumentere øget mængde antistoffer (dvs. forhøjet IgG index og/eller forekomst af oligoklonale bånd). Man kan evt. også lave nerveledningshastighedsundersøgelser i form at såkaldte evokerede potentialer for at stille diagnosen dissemineret sclerose.

Jeg kan godt forstå at ventetiden og uvisheden er belastende, men skulle det vise sig at være sclerose, vil du formentlig kunne tilbydes medicin med attakforebyggende virkning.