Attak og svimmelhed
d. 18 maj 2011

Jeg har lige inden påske været til ekstra tjek på scleroseklinikken. Grunden hertil er følelsen af slaphed i venstre arm og svimmelhed. Begge symptomer er der stadigvæk men beskeden fra lægerne på scleroseklinikken er, at der ikke er noget at gøre ved det.

Jeg har været hos egen læge i mellemtiden, for at udelukke at der skulle være andre årsager til symptomerne. Jeg har fået taget blodprøver både hos læge og på sygehuset, og der er ikke påvist andre årsager til svimmelheden.
Min praktiserende læge siger at der er nedsat styrke i venstre arm og koordinationsproblemer, men lægen på scleroseklinikken siger at det er der ikke.
Først siger lægen på scleroseklinikken til mig, at jeg ikke kan hjælpes, fordi jeg kommer for sent i forhold til, hvis det er et attak - der er næsten gået en måned nu. Men jeg var der jo før påske, og der fik jeg at vide, at en behandling ville have for store bivirkninger.

Jeg er et stort spørgsmålstegn.

Da jeg påpegede det, fik jeg at vide at det er fordi jeg ikke har nedsat styrke, at jeg ikke kan behandles.

Jeg ønsker ikke at blive behandlet med binyrebarkhomon, hvis der er andre muligheder, men så længe jeg døjer med svimmelhed kan jeg ikke passe mit arbejde.
Findes der virkelig ikke noget medicin der kan stoppe denne svimmelhed?

I mange tilfælde vælger man at behandle scleroseattakker med binyrebarkhormonet methylprednisolon (Medrol eller Solumedrol).
Hvorvidt man skal vælge at behandle et givent attak eller ej kommer an på en konkret vurdering.
Grunden til dette er, at binyrebarkhormoner jo også har bivirkninger hos mange, og der er ikke den store idé i at give en behandling, der måske giver flere bivirkninger end effekt. Da der heller ikke er undersøgelser, der tyder på, at ophelingen efter et attak i sidste ende bedres af behandlingen, vælger man derfor som hovedregel kun at behandle attakker, der påvirker det daglige funktionsniveau, og der derfor er grund til at give en behandling, der kan afkorte attakkets varighed. Man vælger derfor ofte at undlade behandling ved attakker, der ”kun” giver føleforstyrrelser eller andre ”lettere” symptomer, der ikke giver væsentlige gener i det daglige. Man diskuterer også nogle gange, hvor langt inde i et attak, det kan nytte at starte med methylprednisolon behandling. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse af dette, og den påviser, at der kan ses effekt af behandlingen, såfremt den startes i løbet af de første fire uger. Hvis der er tale om et svært attak, vil man dog også ind imellem overveje at forsøge behandling, selv om der er gået fire uger fra attakket startede – dette gælder særligt, hvis der har været løbende forværring under attakket.  

Behandlingen af svimmelhed, som isoleret symptom, er desværre problematisk. Hvis sclerosen har angrebet ligevægtscenteret i hjernestammen, er svimmelheden oftest udtalt, men bedres når attakket igen klinger af. I nogle tilfælde kan svimmelheden behandles med antihistamintabletter, omend effekten sædvanligvis er ringe.
Svimmelhed, der skyldes problemer med øjenbevægelserne, skal undersøges hos øjenlægen og kan behandles med særlige briller med prismeglas, der hindrer dobbeltsyn. Hvis svimmelheden ikke er kommet i forbindelse med attak, kan det skyldes sygdomme i det indre øre, der ofte kan behandles effektivt af ørelæger.

Det kan også være en idé at få taget en blodprøve for at sikre, at man ikke fejler noget helt andet – uopdaget blodmangel eller let sukkersyge kan eksempel give træthed og tendens til svimmelhed, inden sygdommen opdages.

Skrevet d. 18 maj 2011