Arachidonsyre
d. 6 maj 2013

Min søn har for nyligt fået konstateret MS, og jeg har et stort ønske om at kunne hjælpe ham med kosten. Vi tror på at kosten har en stor betydning, og vi har stor interesse i den polyumættede fedtsyre Arachidonsyre, som findes i animalske produkter. Jeg kan se at I gentagne gange nævner svinekød og lammekød som værende bærer af Aracidonsyre.

Når jeg kigger levnedsmiddeltabellen igennem, kan jeg meget tydeligt se at svinekød ikke har den nævnte fedtsyre. Ej heller lammekød. Den findes derimod som I også oplyser om i oksekød. Når jeg nærstuderer levnedsmiddeltabellen kan jeg også se den findes i kalvekød, hestekød, samt i fjerkræ med skind, på nær and. I øvrigt mener jeg det er vigtigt at nævne krabbekløer, muslinger, hummer, havkat, rødfisk, helle flynder, torskelever m. flere, som alle har et indhold af aracidonsyre.

Jeg vil gerne vejlede min søn rigtigt, og tror hermed at I måske har vejledt lidt forkert. Jeg er helt klar over og enig i at oksekød, svinekød og lammekød har et højt indhold af mættet fedt. Jeg håber at den nye ernæringsekspert kan bringes klarhed over min frustration, vedrørende jeres vejledning om aracidonsyre herinde og hermed give andre de rigtige oplysninger, såfremt at jeg har ret..

Du har stillet et spændende spørgsmål, der er ret komplekst, og derfor bliver mit svar også lidt kompliceret visse steder.
Arachidonsyre (arakidonsyre) er, som du skriver, en polyumættet fedtsyre også kaldet en flerumættet fedtsyre. Arachidonsyre tilhører gruppen af n-6 fedtsyrer (omega-6), og har den præcise biokemiske opbygning C20:4n-6. Det er vigtigt at kende dette ”navn”, hvis man vil slå indholdet af arachidonsyre op i forskellige fødevaredatabaser eller levnedsmiddeltabeller. Vær dog opmærksom på, at hvis indholdet af arachidonsyre er lavt i en fødevare, så vælger en del fødevaredatabaser og levnedsmiddeltabeller ikke at medtage arachidonsyre. Dette gælder f.eks. for en række udskæringer fra svin og lam. Samt kød fra de fleste vilde dyr. Og at de forskellige fødevaredatabaser og levnedsmiddeltabeller ikke altid stemmer helt overens. Ydermere er indholdet af arachidonsyre ikke bestemt i alle fødevarer.

Arachidonsyre findes i større eller mindre mængder i alle animalske fødevarer, hvor fedtsyren primært vil befinde sig i dyrenes depotfedt og mælkefedt. Desuden har du helt ret i, at en række skaldyr og visse fisk indeholder arachidonsyre. Derfor har både du og indlæggene på Scleroseforeningen ret! Det skal forstås på den måde, at når der nu er arachidonsyre i alle animalske fødevarer, så giver det mening på et mere overordnet plan, at anbefale et restriktivt indtag generelt af disse fødevarer: Magert, lyst kød og fjerkræ uden skind 1-2 gange om ugen, magre mejeriprodukter og ost samt 1-2 æg om ugen. Og generelt at anprise fisk i høje toner, hvilket jeg begrunder lidt længere nede i svaret, selvom visse fisk også indeholder arachidonsyre. Hvis man vejleder i detaljen til alle aspekter af kosten, bliver det alt for uoverskueligt for langt de fleste mennesker, så derfor er det som oftest brede, generelle anvisninger.

Det er en relativ udbredt fortolkning, at det er hensigtsmæssigt for mennesker med sclerose, at begrænse indtaget af arachidonsyre fra kosten så meget som muligt med et maksimalt indtag på 50 mg/dagen. Dette hænger sammen med en overbevisning omkring, at et højt indtag af arachidonsyre fra kosten øger betændelsestilstande (inflammation) i kroppen hos mennesker med sclerose. Grunden til at jeg formulerer mig lidt tilbageholdende skal findes i, at det på nuværende tidspunkt ikke er videnskabeligt bevist, at det faktisk hænger sådan sammen hos mennesker med sclerose. Det er en forsimplet måde, at betragte kroppens meget komplicerede omsætning af de polyumættede fedtsyrer. Jeg kan f.eks. nævne at flere kostforsøg har vist, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem den mængde arachidonsyre som vi spiser gennem kosten, og kroppens reelle indhold af arachidonsyre. Kroppen kan nemlig selv danne arachidonsyre ud fra en anden n-6 fedtsyre (linolsyre), som vi også får fra kosten. Så selv om man ikke spiser ret meget arachidonsyre i kosten, kan kroppen sagtens indeholde en masse arachidonsyre.

Det som til gengæld har betydning, er balancen mellem indtaget af n-6 fedtsyrer (omega-6) og n-3 fedtsyrer (omega-3) fra kosten. Ifølge Fødevarestyrelsen skal summen af n-3 og n-6 fedtsyrer udgøre ca. 3 % af vores energi fra kosten, heraf 0,5 % fra n-3 fedtsyrer.
Den almindeligste n-3 fedtsyre fra vegetabilske fødevarer som f.eks. rapsolie og nødder er linolensyre, og fra fisk og andre havdyr kommer n-3 fedtsyrerne eikosapentaensyre (EPA) og dokosahexaensyre (DHA). Fisk indeholder varierende mængder EPA og DHA, fra henholdsvis 250-500 mg per 100 g mager fisk, til 500-750 mg per 100 g fed fisk.
I kroppen indgår både n-6 og n-3 fedtsyrerne i nogle meget komplicerede mekanismer i vores stofskifte, hvor fedtsyrerne gennem flere trin omdannes til en række fysiologisk aktive stoffer, der under ét kaldes eikosanoider. Forskning viser, at de eikosanoider der dannes ud fra n-6 fedtsyrer som arakidonsyre er mere betændelsesfremmende end eikosanoider dannet ud fra n-3 fedtsyrer. Det kan muligvis forklare, hvorfor fiskeolie i høje doser kan virke lindrende på betændelsessygdomme som psoriasis og visse gigtformer.

Denne viden om kroppens omsætning af de forskellige fedtsyre-grupper er også baggrunden for, hvorfor en kost med et meget restriktivt indtag af arakidonsyre fra de animalske fødevarer foreslås af nogle, som et must for mennesker med sclerose. Men så er det vigtigt at huske på, at kroppen, som tidligere nævnt, selv danner arachidonsyre.
Og hvorfor det er super vigtig at fokusere på et højt indtag af fisk og fiskeprodukter i hverdagen, evt. som et tilskud med fiskeoliekapsler. Forskningen på området viser nemlig også, at det ikke er så problematisk at indtage arakidonsyre fra kosten, hvis man samtidig får n-3 fedtsyrer! Dette hænger sammen med, at de 2 grupper fedtsyrer konkurrerer om de samme enzymer i kroppens stofskifte. Da n-3 fedtsyrerne vinder denne kamp i lidt højere grad end n-6 fedtsyrerne betyder det, at ved et samtidigt højt indtag af n-3 og n-6 fedtsyrer fra kosten, vil der alligevel blive dannet flest af de mindre betændelsesfremmende eikosanoider fra n-3 fedtsyrerne!

Med den viden omkring kost, ernæring og sclerose som er tilgængelig i dag, er der ud fra et lægevidenskabeligt synspunkt ikke belæg for at sige, at en bestemt kostplan eller særlige kosttilskud vil kunne påvirke sygdommens forløb. Derfor anbefaler Scleroseforeningen også, at man følger de 8 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen med speciel fokus på ikke at mangle vitamin D og vitamin B12.
Jeg vil dog understrege, at det sagtens kan tænkes at elementer fra kosten kan have indflydelse på sclerosens forløb, hvis det bliver undersøgt nærmere. Og der er bestemt behov for mere konkret viden omkring samspillet mellem kost, ernæring og sclerose.

Og så drejer det sig om at forsøge, at finde den rette balance, sådan at din søn oplever selv at kunne gøre noget konkret, eksempelvis i forhold til kost og motion. Men også at de valg sker på basis af fornuftig, videnskabelig viden og sund fornuft. Hvis der bliver lagt alt for mange regler og restriktioner ned over kosten, kan den naturlige glæde, som de fleste af os finder i et godt måltid, forsvinde. Og der skal være plads til ”at synde”, som led i en naturlig balance, hvor det for mange giver mening at leve sundt 80-90 % af tiden.

Skrevet d. 6 maj 2013